23948sdkhjf

Pihl bygger med træ i København

Indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad Bek, har sammen med AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, og totalentreprenøren Pihl Konsortiet taget første spadestik til kontorejendommen, Marmormolen, der - som navnet antyder - opføres på netop Marmormolen i Københavns Nordhavn.

Det skriver AP Pension i en pressemeddelelse.

Kodeordet for den 28.000 kvm store bygning er bæredygtighed, for den vil primært blive opført med massivt træ i de bærende konstruktioner. Med en højde på 36 meter bliver Marmormolen blandt de største bygninger i træ herhjemme, og vil samtidig bidrage til flere af FN's verdensmål, blandt andet for sundhed og trivsel, bæredygtige byer og lokalsamfund, ansvarligt forbrug og produktion og partnerskaber for handling.

Fakta: Marmormolen

Højde: 36 meter / otte etager

Størrelse: 28.000 kvm

Hvem laver træet: Tyskland eller lande i Skandinavien + Finland

Bygningen forventes at stå klar i 2025

Det forventes at kunne reducere CO2-udledningen med ca. 6.660 ton ved at udskifte beton i råhuset med massivtræ

Byggeriet vil som minimum kunne opnå en DGNB-platincertificering.

Pihl Konsortiet er totalentreprenør på Marmormolen, der er tegnet af Henning Larsen Architects.  

Fra AP Ejendommes adm. direktør, Peter Olsson lyder det, at selskabet vil skubbe byggebranchen i en grønne retning.

- Derfor opfører vi primært Marmormolen med massivt træ i de bærende konstruktioner. Det er første gang, at vi arbejder med træ på et byggeri af denne størrelse. Men vi vil gå forrest i den grønne omstilling, og det kræver, at der bliver bygget med materialer, som er med til at reducere CO2-udledningen, siger Peter Olsson i pressemeddelelsen.  

Kontorejendommen forventes er klar til brug i 2025.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094