23948sdkhjf

Gratis byggematerialer trak folk til

Gulve, døre, møbler og mange andre effekter fik ben at gå på, da entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard i weekenden inviterede virksomheder og borgere indenfor i Torvecentret i Silkeborg. Her kunne de fremmødte kvit og frit hente de mange materialer til genbrug.

Det skriver A. Enggaard i en pressemeddelelse. 

330 havde søgt om at komme i betragtning til de flere hundrede effekter, der stadig var i centret, og 110 borgere og virksomheder havde på forhånd fået beskeden om, at de var blandt de heldige, der i kunne hente glasvægge, lamper, skabe og meget andet.

Derfor var der livlig trafik til og fra centret i løbet af fredag, lørdag og søndag, da de mange gode og funktionelle effekter skulle transporteres væk.

- Det ville være et spild af ressourcer at smide de mange ting ud, for de kan sagtens genbruges. Det er meget positivt, at der var stor interesse for at hente gulve, radiatorer, glasvægge eller nogle af de mange andre effekter, så borgere og virksomheder kan få glæde af dem, siger projektudvikler Lars Thesmer Sørensen fra A. Enggaard i pressemeddelelsen.

Det var anden gang, at dørene til Torvecentret blev åbnet for at give interesserede mulighed for at afhente brugte ting med henblik på genanvendelse. I december fik 19 foreninger fra lokalområdet glæde af effekter, som de kunne genbruge eller sælge for at styrke foreningernes økonomi. 

Næste skridt i planerne for arealet, som Torvecentret ligger på, er en nedrivning af de eksisterende bygninger. Området bliver i de kommende år omdannet til et boligområde med nyopførte lejligheder under projektnavnet Fredensgård.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094