23948sdkhjf

Nordjyder skal bygge stor træby på Amager

Den nordjyske modulproducent Scandi Byg skal opføre ikke mindre end 351 boliger til den nye træbydel Fælledby ved naturområdet Amager Fælled. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse onsdag formiddag.

Aftalen er netop indgået et samarbejde med projektselskabet bag Fælledby, som ejes af By & Havn og PensionDanmark, hvor træ bliver det gennemgående byggemateriale, herunder skal 80 pct. af bygningerne primært bestå af træ og have facader, der blandt andet består af genbrugsmaterialer.

Scandi Byg bliver med aftalen den første totalentreprenør på Fælledby, hvor visionen er at skabe fremtidens klimavenlige boligområde i tæt samspil med naturen.

- Vi er glade for og meget beærede over, at vi skal være med til at opføre Danmarks første træbydel, hvor byggematerialet fra inderst til yderst primært bliver træ, siger seniorprojektchef hos Scandi Byg, Michael Hansen, i pressemeddelelsen.

Mærkninger med afgørende betydning

Fælledby får tre nabolag bestående af i alt 2.000 boliger, hvor Scandi Byg i første omgang skal opføre 171 boliger i det såkaldte Nordøstlige nabolag og 180 studieboliger i det sydlige nabolag. 

Fælles for de mange boliger er, at de alle skal opføres som energivenlige boliger, og derfor skal de certificeres med både Svanemærket og DGNB Guld, således beboerne ikke alene får boliger med et lavt CO2-udslip, men også et sundt og godt indeklima. Og ifølge Erling Thygesen, der er adm. direktør i Fælledby P/S, har det haft afgørende betydning for det nye samarbejde: 

- Byggeriernes klimaaftryk er vigtige parametre for os, og derfor er det også vigtigt, at vi nu har fået en totalentreprenør med ombord, som har den fornødne viden herom, siger han i pressemeddelelsen.  

Fælledby skal udover de tre nabolag med både almene-, studie- og lejeboliger have etableret forretninger, caféer, en kommunal folkeskole med idrætshal samt en daginstitution i hvert af de nordlige nabolag. Det første byggeri igangsættes sidst i 2022, og det er forventningen, at de første beboere kan flytte ind i Fælledby i midten af 2024.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096