23948sdkhjf

Huscompagniet når 2 mia. kroner på seks måneder

Landets største producent af typehuse, Huscompagniet A/S, fortsætter med at tage markedsandele og øger både omsætning og indtjening markant i første halvår af 2021.

Det fremgår af Huscompagniets delårsrapport, som netop er blevet offentliggjort.

Omsætningen lander for årets seks første måneder således på 2.041 mio. kr., mens indtjeningen (EBIT) øges med 49 pct. til 161 mio. kr. 

I fondsbørsmeddelelsen forklarer adm. direktør Martin Ravn-Nielsen, at fremgangen er blevet drevet af "et højere fokus på marginforbedringer". Det spiller samtidig en rolle, at Huscompagniet i perioden har afleveret 818 huse, hvilket er 82 flere huse end samme periode sidste år.

- Huscompagniets unikke forretningsmodel og markedsposition beviser sin værdi på det nuværende marked. Markedets efterspørgsel er høj, ligesom omkostningspresset. Vi har en velafbalanceret tilgang til at navigere ignenem dette og kan fortsat levere stærke resultater, udtaler Martin Ravn-Nielsen i meddelelsen.

Fastholder forventninger til årets forløb

Huscompagniet solgte i perioden 1.347 huse. Det er 58 pct. flere solgte huse end i samme periode sidste år, der vel at mærke var en historisk træg periode som følge af coronapandemien. 

Samtidig er ordrebogen vokset med 51 pct., fremgår det.

- På trods af omkostningspres og forlænget behandlingstid for byggetilladelser har vi kun forlænget leveringsprocessen med et par måneder, hvilket er relativt kort i forhold til resten af markedet, siger Martin Ravn-Nielsen.

Huscompagniet fastholder trods det gode salg de forventninger til 2021, som typehusfirmaet fremlagde i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for 1. kvartal 2021.

Selskabet forventer således en omsætning på 4.100-4.250 mio. kr., EBITA før særlige poster på 360-370 mio. kr. og en indtjening (EBIT) på 335-345 mio. kr.  

Huscompagniet A/S
mio. kr. H1 2021 H1 2020
Nettoomsætning 2.041 1.692
Bruttoresultat 419 327
EBITA 161 108
Driftsresultat (EBIT) 152 82
Antal solgte huse (enheder) 1.347 852
Antal afleverde huse (enheder) 818 736
Ordrebog 3.775 2.505
Regnskabsperioden blev afsluttet den 30. juni 2021

Opdateres...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078