23948sdkhjf

Stålbrugere er vilde med bæredygtig levering

Virksomheder, som køber stål og metaller hos Lemvigh-Müller, har vendt tommelfingeren opad for et initiativ, der skal reducere CO2-udledningen fra lastbiltransport.

Flere end 450 af knap 500 stålkunder, som har været med til at teste et nyt, bæredygtigt partnerskabsprogram, har sagt ja til at få deres stål-leverancer på faste ugedage. Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

Det giver Lemvigh-Müller mulighed for at udnytte sine lastbiler mere effektivt, køre færre kilometer og dermed reducere CO2-udledningen. Besparelsen ved at køre mindre bruger Lemvigh-Müller til at udskifte traditionel diesel med klimavenlig HVO100-biodiesel.

Det nye partnerskabsprogram lanceres under navnet ”aGreenment”.

Anders Voldsgaard Clausen, salgsdirektør med ansvar for Lemvigh-Müllers regionale stålsalg, glæder sig over den modtagelse, stålkunderne har givet partnerskabsprogrammet.

- Bæredygtighed er i stigende grad et konkurrenceparameter, og opbakningen til agreenment bekræfter os i, at løsninger, der hjælper vores kunder med den grønne omstilling, er fremtiden. Med agreenment kan vi kickstarte en adfærdsændring, som tager bæredygtighed til næste niveau – og samtidig stiller kunderne bedre i forhold til at vinde opgaver, siger han.

- Næsten lidt pinligt

Dan Vals, som har specialiseret sig i underleverandøropgaver inden for profilvalsning og bukning til blandt andet byggeriet, transportsektoren og vindenergi, er en af de virksomheder, der har valgt at blive agreenment -stålkunde.

Her konstaterer adm. direktør Sebastian Christiansen, at konceptet falder helt i tråd med virksomhedens egne ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling gennem mere effektive processer.

- Vi har vænnet os selv og hinanden til, at vi kan få alting frem fra dag til dag. Men det en forkælet adfærd og næsten lidt pinligt. Man bør kunne planlægge, så det ikke er nødvendigt. Det handler om en relativt lille adfærdsændring, men det gør en stor forskel, siger Sebastian Christiansen.

Anders Voldsgaard understreger, at det er frivilligt at tage del i aGreenment, ligesom der stadig vil være mulighed for dag til dag-levering ved akut behov.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094