23948sdkhjf

Sender coronatest ud på de store byggepladser

Folkene på Bygningsstyrelsens større byggepladser får lettere ved at følge regeringens anbefalinger om at blive teste for covid-19 på arbejdspladser med fysisk fremmøde.

Bygningsstyrelsen har indgået aftale med Falck om at få en mobiltestenhed ud til byggepladser med projekter til en samlet værdi på mere end 100 mio. kr. i uge 5 og uge 6. Det oplyser Bygningsstyrelsen på sin hjemmeside.

Hermed kan arbejderne på byggepladsen lade sig teste i arbejdstiden.  

Det er ikke et krav at blive testet i forbindelse med arbejde på én af Bygningsstyrelsens byggepladser, men Bygningsstyrelsen opfordrer til, at alle følger regeringens opfordring og derfor benytter sig af tilbuddet om at blive testet i arbejdstiden på byggepladsen. 

Det er Bygningsstyrelsen, der som bygherre finansierer den mobile testhed og testene. Nærmere information bliver fremsendt direkte til de relevante arbejdspladser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104