23948sdkhjf

Ny energi til ejerkredsen i eksborgmesters byggefirma

Da rådhusklokkerne indvarslede 2021 solgte 67-årige Kai Salomonsen og jævnaldrende Carl Pedersen officielt deres andel i HME Byg og Entreprenør i Hornum i Vesthimmerland. Begge ejede 20 pct. af aktierne i det nordjyske byggefirma. Køberne er Johnny Mieth og Jakob Kondrup Sørensen, som har været ansat i firmaet siden henholdsvis 2016 og 2017. 

Det oplyser HME i en pressemeddelelse.

Johnny Mieth og Jakob Kondrup Sørensen gik dermed ind i ejerkredsen på lige fod med de tre øvrige ejere i HME, firmaets stifter og nuværende direktør samt tidligere borgmester i Vesthimmerland Kommune, Knud Vældgaard Kristensen samt Anders Kristian Andersen og Mads Mølgaard Madsen. De tre har ligeledes 20 pct. ejerskab hver, hvis Nordjyske Stiftstidende står til troende.

De nye medejere i HME

Johnny Mieth som er 45 år, har en baggrund fra Forsvaret, hvor han har været i 12 år. Herefter udannede han sig til bygningskonstruktør, hvor han siden hen har arbejdet som projektleder og senest som entreprisechef i HME A/S. 

Jakob Kondrup Sørensen er 29 år og uddannet civilingeniør inden for byggeledelse, hvorefter han har arbejdet som projektleder i HME A/S. 

Kræver styring og IT-kunnen

Med tilgangen af Johnny og Jakob i ejerkredsen, er der kommet nye unge kræfter til at hjælpe med, at fremtidssikre udviklingen i virksomheden og skabe arbejdspladser til virksomhedens mange dygtige medarbejdere, lyder det fra firmaet. 

Men, uddyber Knud Kristensen overfor Nordjyske Stiftstidende, er vækst ikke en erklæret målsætning i sig selv. Flere ansatte og øget omsætning er ikke lig bedre indtjening, er læreren. 

- Styring er vigtigere og vigtigere. Det bliver ikke lettere med mange flere medarbejdere, siger Knud Kristensen til Nordyske.dk og uddyber, at de nye medejeres digitale kompetencer, som i hans optik er lig med bedre styring, har været af stor vigtighed. 

Knud Kristensen grundlagde HME i 1975 som en enkeltmands murervirksomhed. Og selvom han har samme alder, som de to nu tidligere medejere, er hans plan at fortsætte til 2025.

Carl Pedersen og Kai Salomonsen begge 67 år, fortsætter deres virke i firmaet på nedsat tid.

Hornum Murer- og Entreprenørforretning Knud Kristensen A/S
mio. kr. 2019 2018
Bruttofortjeneste 34,8 35,8
Driftsresultat  5,5 6,1
Resultat før skat 4,3 5,2
Årets resultat 3,4 4,0
Balancesum 69,2 58,6
Egenkapital 19,2 18,8
Gns. antal fuldstidansatte 58 58
Regnskabsåret blev afsluttet 31.12.2019.

 

Læs mere om: hme
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084