23948sdkhjf

Udlicitering gav ekstraregning på 120 mio. kr.

Det er uigennemskueligt, hvad udliciteringen af service i Forsvaret egentlig koster, siger kritikere. Forsvaret kan ikke længere sige, om man egentlig sparer penge som forventet

Forsvaret har modtaget forsinkede og ekstra regninger for millioner fra ISS på en omstridt kontrakt om udlicitering – og nu kan Forsvarets Ejendomsstyrelse ikke længere svare på om, man sparer penge som forventet.

Det viser en række aktindsigter, som Fagbladet 3F har fået hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) i samarbejde med HK Statbladet.

Overforbruget har blandt andet betydet, at forsvaret har måtte finde pengene til ISS i andre kasser:

Da det i løbet af 2019 stod klart, at ekstraregninger fra selskabet ISS tikkede ind, hentede Forsvarets Ejendomsstyrelse 44,5 millioner kroner fra puljen til bygningsvedligehold for at betale millionoverforbruget.

I alt endte overforbruget på 120 millioner kroner. Det finansierede FES ved dels at hente fra kassen til vedligehold af bygninger, dels ved at få yderligere 95 millioner kroner tilført fra Forsvarsministeriet, viser aktindsigten.

Og det er problematisk. Det siger professor i regnskab og økonomistyring i den offentlige sektor ved Copenhagen Business School, Peter Skærbæk:

- Det viser jo, at man har betalt mere, end man havde budgetteret med, siger han og påpeger samtidig, at der er “betydelige” udsving i budgetafvigelser: På to år går resultatet fra minus 16 procent til en overskridelse af budgettet på 30 procent.

- Det er ikke positivt, og det tyder på, at man i et eller andet omfang ikke har kunnet gennemskue, hvad man har fået med kontrakten. Der bør laves en grundig analyse på de her overskridelser, siger han.

Skulle spare penge

Aftalen om, at ISS skulle stå for alt service i forsvaret, blev indgået i slutningen af 2017 og trådte i kraft året efter. Aftalen er den største af sin art, der nogensinde er indgået i Danmark.

I efteråret beskrev Fagbladet 3F og andre medier dog, hvordan forsvarsansatte siden har klaget over uhumsk rengøring, dårlig mad og beskidte lagner. I alt sendte forsvarets ansatte i 2019 6289 klager over service-niveauet, efter opgaverne er overtaget af ISS.

Samtidig fortalte ISS-ansatte, at de ikke har tilstrækkeligt med tid til at gøre deres arbejde ordentligt, og at de er presset af besparelserne.

Det var netop formålet med udliciteringen at spare 30 procent over de seks år, kontrakten løber på – fra 1. februar 2018 til udgangen af 2023.

Forhandlingssekretær i 3F, Michael Haas, sidder i Forsvarsministeriets Hovedsamarbejdsudvalg. Og han er forundret over de tal, der nu er kommet frem.

- Er der sparet noget eller er der ikke? Og hvis der er sparet noget, hvor stort er det beløb så? Forsvaret signalerede ved udliciteringen, at man ville opnå et provenu på omkring 200 millioner om året. Ud fra de her tal står det jo klart, at det har man ikke kunnet realisere, siger Michael Haas.

 Kammeradvokaten i sving

Og i forsvaret ved man heller ikke længere, om udliciteringen sparer de penge, der lå til grund for hele aftalen.

I en mail til Fagbladet 3F skriver styrelsen, at det er “særdeles vanskeligt” at vurdere, dels på grund af det seneste forsvarsforlig fra 2018, der øgede aktiviteten i forsvaret, dels ønsket om “justering af kvaliteten af serviceydelser” – altså et ønske om bedre service fra forsvarets ansatte.

Selvom de oprindelige priser i kontrakten stadig står ved magt, så gør de to faktorer “det på den anden side meget vanskeligt at vurdere, om udgifterne til facility managementydelser matcher det besparelsespotentiale, der kunne beregnes ud fra de forudsætninger, der var på tidspunktet for indgåelse af kontrakten”.

I Facility Management-kontrakten mellem ISS og forsvaret var der i 2019 et grundbudget på i alt 399,4 millioner kroner til at betale for rengøring, forplejning og syv andre service-områder.

Men i 2019 modtag Forsvarets Ejendomstyrelse regninger fra ISS på i alt 519,4 millioner kroner, altså et overforbrug på 120 millioner kroner, viser aktindsigten.

En del af disse ekstra-regninger skyldtes dog opgaver, der oprindeligt stammer fra 2018 – men på grund af rod i fakturaoplysninger var 84,2 millioner kroner ikke faktureret det rette år, oplyser Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse til Fagbladet 3F.

Derfor var der tale om et reelt overforbrug på 35,8 millioner kroner i 2019, oplyser styrelsen.

Før jul bad forsvarsminister Trine Bramsen (S) Kammeradvokaten undersøge, om ISS leverer det, selskabet har lovet i kontrakten.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.793