23948sdkhjf

Forstærkede vægelementer skal sikre højhus i København

Bach Gruppen håber at kunne sætte gang i arbejdet med forstærkede vægfundamenter under højhuset Njalstårnet inden for de næste 14 dage. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

En styrkelse af fundamentet langs de konstruktive vægge på oversiden af bundpladen vil sikre det nødvendige fundament under Njalstårnet.

Sådan lyder vurderingen fra Bach Gruppens rådgivende ingeniører, der gennem de sidste uger har regnet på forskellige løsningsscenarier for det 23 etagers høje tårn.

Bach Gruppen er nu på vej med en officiel ansøgning til Københavns Kommune for at få tilladelse til at genoprette fundamentet, en såkaldt tillægs-konstruktionstilladelse.

– Prøveresultaterne har vist, at materialesammensætningen i bundpladen ikke er tilfredsstillende. Derfor har vi bedt ingeniørerne om at finde en løsning, der tager hensyn hertil og sikrer at fundamentet lever op til alle krav på både kort og lang sigt. Det viser alle beregninger, at vi kan vi med en styrkelse af vægfundamenterne i kælderplan, så det håber vi kommunen vil godkende, siger Lene Christensen, direktør i Bach Gruppen, i pressemeddelelsen. 

Selskabet forventer at forstærkningen af vægfundamentet kan gennemføres på cirka en måned fra Københavns Kommune giver tilladelsen. 

Yderligere tiltag

Da efterårssæsonen samtidig nærmer sig og vejret skifter har Bach Gruppen derfor også igangsat en række yderligere tiltag.

- Derfor har vi igangsat yderligere sætningsmålinger på bundpladen, intensiveret den visuelle kontrol af byggeriet og åbnet facaden for at nedsætte vindbelastningen i tilfælde af for eksempel 100-års storm, indtil de forstærkede fundamenter til fulde har erstattet bundpladen, siger Lene Christensen. 

Målinger foretaget af Danmarks største landinspektørfirma LE34 siden start oktober har ifølge Bach Gruppen ikke vist tegn på sætninger i bygningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095