23948sdkhjf

Byggeselskabet Paulsen og GPP vinder i Skanderborg

Skanderborg Andelsboligforening har valgt et hold bestående af GPP Arkitekter, Byggeselskabet Paulsen, Arne Elkjær og landskabsarkitekt Birgitte Henningsen som vinder af opgaven om opførelse af 57 almene boliger på Søtoften i Skanderborg. 

Bebyggelsen på Søtoften består af to bygninger, der er indpasset i områdets karakter. Samlet er der tale om cirka 4.900 kvm. Et grønt haverum favner hele bebyggelsen og fuldender en grøn landskabskile ved at binde hele området sammen fra Lillesø til den fredede byvold nord for grunden. 

I højde varierer bebyggelsen fra to til fire etager og rummer både to-, tre- og fireværelses lejligheder, hvilket skal sikre en bred beboersammensætning. Knap halvdelen af boligerne er desuden indrettet som tilgængelighedsboliger. 

Inde og ude skal fællesfaciliteter - fællesrum, tagterrasse og orangerier – være med til at skabe trivsel for den enkelte beboer og for fællesskabet. 

Projektet skal certificeres til DGNB Guld på baggrund af en ambition om at skabe høje bokvaliteter og et bæredygtigt byggeri i både social, økonomisk og miljømæssig henseende. 

Totalentreprisens værdi er i udbudsmaterialet anslået til 53,5 mio. kr. 

Kuben Management er andelsboligforeningens bygherrerådgiver

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095