23948sdkhjf

Dansk maskinstyrings-system går over grænsen

Det er gået virkeligt stærkt for de tre gutter, Kasper Andersen, Zbigniew Niemczyk, og Ehsanullah Ekhlas. De er en del af start-up miljøet i Odense, og stiftede i slutningen af 2018 selskabet Unicontrol, fordi de så store muligheder i at udvikle, producere og markedsføre maskinstyringssystemer til mindre gravemaskiner (helt ned til 2 tons). Efter blot et år kører omkring et halvt hundrede anlæg rundt hos både større og mindre danske entreprenørfirmaer, og tilbagemeldingerne er meget positive.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Vi har udviklet et system i 3D, som er let at overskue, som er konkurrencedygtigt prismæssigt, driftssikkert og let at lære at bruge, siger Ehsanullah Ekhlas. Han er blot 30 år, civilingeniøruddannet og som navnet antyder, af afghansk oprindelse. Egentligt har han mest beskæftiget sig inden for sundhedssektoren, men blev af de to stiftere af Unicontrol spurgt, om han ikke ville varetage den kommercielle del af virksomheden, så de kunne koncentrere sig om at udvikle produktet.

Brug for kommerciel ledelse
- Kasper og Zbigniew vidste, at de havde brug for en forretningsperson til at styre forretningen og til at stå for forretningsudviklingen. Vi havde en overgang kontor i samme bygning, og min nysgerrighed gjorde, at vi lærte hinanden at kende. Stor var min overraskelse, da de spurgte om jeg ville være en del af founder-teamet, smiler Ehsanullah, der til dagligt blot kaldes Ehsan.

Han sagde faktisk nej første gang, men blev alligevel mere nysgerrig, og kunne efterhånden se, at der var et stort potentiale.

Og det er gået stærkt. På kort tid har firmaet omsat for 4 mio. kroner og i indeværende år venter de en omsætning på et tocifret millionbeløb. Der er i dag 9 fuldtidsansatte og 5 deltidsansatte.
Hele eventyret er baseret på bootstrap, så de har vokset så hurtigt de kunne indenfor de rammer som deres økonomi sætter.
Firmaet har også fået tilkendt midler fra Innovationsfonden. Pengene går til at udvikle projektet og få det op at køre. Dertil har man haft midler at gøre med, i takt med at afsætningen er begyndt at løbe stærkere.

På vej mod udlandet
Virksomheden analyserer forskellige markeder og er så småt startet i Sverige, hvor der er ansat en medarbejder. Andre markeder er under overvejelse.
Det kræver viden og kompetence, når en virksomhed skal udvikle sig så hurtigt. Derfor har firmaet haft god hjælp fra Torben Frigaard Rasmussen og Johnny Killerup, som begge er fra start-up miljøet i Odense. Her har det unge firma indtil for ganske nylig haft til huse, men er nu flyttet ud til nye og større faciliteter hos Visti Unlimited, som er ejet af de nye investorer, Thomas Visti og Lasse Kiefer, der begge er fra robot-klyngen i Ode

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093