23948sdkhjf

Så er der både papir- og træfiberisolering på hylderne

CBI Danmark, som siden 2009 har været leverandør af Isocell papirisolering, som er et cellulose-baseret produkt (CBI for Cellulose Baseret Isolering) har indgået et samarbejde med norske Hunton, som producerer træfiberisolering, som også benytter biprodukter fra tømmerstokken.

Det falder direktør Per K. Thomsen meget naturligt at indgå et samarbejde med Hunton om - gennem det danske selskab Dansk Træfiberisolering - at blive dansk forhandler af deres træfiber granulat og batts:

– Det spiller rigtigt godt sammen med vores andre produkter, og det giver god mening at kunne tilbyde vores kunder hele paletten. Samtidigthar vi ekspertisen til disse materialer i virksomheden. Vi har en flok engagerede og passionerede medarbejdere, som er specialister i cellulose-baseret isolering og klimaskærmen i det hele taget - vi har både den tekniske viden og salgskapaciteten i huset. Folk vil gerne bygge bæredygtigt med så lavt et CO2 aftryk som muligt; og her er der brug for professionel vejledning, dokumentationer og beregninger.

Alt sammen noget, vi tilbyder, så man er tryg ved, at alle forskrifter og standarder overholdes.

Huntons adm. direktør, Arne Jebsen, er glad for det nye samarbejde:
– Hunton og vores datterselskab DTI ser samarbejdet med CBI Danmark som meget positivt, og det vil styrke vores position i Danmark. CBI har stærke kompetencer og stor erfaring indenfor vores produktområde; og ikke mindst et stort netværk af isolatører. Vi ser frem til, at vi i fællesskab skal udvikle det danske marked endnu mere med bæredygtige produkter, hvor træ er udgangspunktet.

Dag til dag-levering
CBI Danmark er lagerførende i Hunton Nativo granulat til indblæsning og Hunton Nativo træfiber batts i 45, 70, 95 og 145 mm. Derudover kan andre Hunton produkter leveres ved forespørgsel.
– En stor fordel er, at vi kan levere vores lagervarer dag til dag til de danske trælaster og dermed sikre tilgængeligheden for håndværkerne, siger Per K. Thomsen, der allerede har sendt de første paller træfiber ud til byggebranchen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095