23948sdkhjf

Fusion skaber arkitektfirma med 50 ansatte

GHB Landskabsarkitekter og Møller & Grønborg fusionerer og bliver til Lytt Architecture. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse tirsdag. 

Lytt Architecture får godt 50 medarbejdere og partnere i Aarhus og København. 

– Betingelserne for at kunne virke og rådgive er blevet langt mere omfattende end tidligere. Der er krav om flere sideordnede ydelser, og dem kan vi levere med denne fusion, hvor kunder og samarbejdspartnere tilbydes en større referencepallette samt en bredere og dybere kompetenceprofil, fortæller Mads Tenney Jordan, partner og adm. direktør, i pressemeddelelsen.

Partnerne bag Lytt Architecture  

Mads Tenney Jordan, arkitekt MAA, CEO

Torben Møbjerg, landskabsarkitekt MDL, COO

Julie Kaalby Bjerre, arkitekt MAA MDL

Jacob Fischer, landskabsarkitekt MAA MDL

Morten Weeke Borup, arkitekt MAA MDL

Niels Kjølhede, arkitekt MAA 

Den daglige ledelse af afdelingerne varetages af Mads Tenney Jordan i Aarhus og af Torben Møbjerg i København.

– Vores force bliver, at vi styrker vores arkitektoniske profil markant, både i bredden med også inden for specialviden, fortsætter han og uddyber, at man vil inddrage kompetencer fra begge afdelinger til det pågældende projekt uanset geografisk placering. 

Fusionsfirmaets ambition er at være toneangivende for den nordiske by- og landskabsarkitektur. Lytt vil udvikle oplevelsesrig kvalitetsarkitektur med et varigt aftryk - et aftryk, som skaber øget værdi, og som gør en forskel for vores samfund. Ambitionen er, at den dialogorienterede tilgang til arkitekturen, som har præget de to tegnestuer hidtil, skal danne afsæt for Lytt. 

GHB + M&G = Lytt
GHB Landskabsarkitekter har rødder tilbage til omkring 1930 med C.Th. Sørensen som første generation. 

Virksomheden bidrager med erfaring som projekteringstegnestue med teknisk ballast og med byrumsopgaver, læringsmiljøer, klimaløsninger, kulturmiljøer og nybyggeri på referencelisten. 

Møller & Grønborg blev etableret i 1960. Fra traditionelt arkitektarbejde har virksomheden udviklet sig inden for landskab, byplan og design med stærke kompetencer på byudvikling, landskabsplanlægning af større infrastrukturopgaver, indpasning af tekniske anlæg i landskabet, brodesign, VVM, klimasikring, naturparker og byrumsdesign. 

Lytt Architecture ledes af de seks partnere, Mads Tenney Jordan, Torben Møbjerg, Jacob Fischer, Morten Weeke Borup, Niels Kjølhede og Julie Kaalby Bjerre. Sidstnævnte indtræder som ny partner samtidig med fusionen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142