23948sdkhjf

Bygge-entreprenør optimist trods halvering af bundlinjen

Dansk Boligbyg arbejder målrettet på at få en del af det forventede udbud af offentlige renoveringsprojekter, herunder almene boliger

Dansk Boligbyg omsatte i seneste regnskabsår for 1,4 mia. kr., og resultatet før skat endte på 10 mio. kr. mod et overskud på 22 mio. kr. året før.

Det skriver entreprenørselskabet med hovedsæde i Horsens i en pressemeddelelse med henvisning til endnu ikke offentliggjorte regnskabstal.

Hovedårsagen til den lavere indtjening, som Dansk Boligbug i pressemeddelelsen betegner som "utilfredsstillende",  skal dog findes i en tocifret millionnedskrivning på en enkelt byggesag, og forventningerne til det kommende regnskabsår lyder derfor på et markant forbedret resultat i størrelsesordenen 40-50 mio. kr. 

Ordrebeholdning på 1,8 milliarder
Selskabet ser således positivt på fremtiden, ikke mindst med afsæt i en række igangværende tiltag, der skal optimere både drift og organisation. Som en del af den overordnede strategi har man blandt andet ansat en digitaliseringsansvarlig, der skal accelerere virksomhedens digitale udvikling og optimere udnyttelsen af digitale værktøjer yderligere.

- Udover oprustningen på den digitale front har vi desuden mandet op på supporten til den daglige ledelse, og vi har i det hele taget skarpt fokus på at løfte vores interne kompetencer’, siger selskabets adm. direktør Anton Nørgaard i pressemeddelelsen. 

- Heldigvis har Corona-situationen ikke hidtil haft den store effekt på vores aktivitetsniveau, selvom der naturligt hersker en vis usikkerhed i forhold til den fremtidige indvirkning i markedet. Dansk Boligbyg A/S har aktuelt en ordrebeholdning på 1,8 mia. kr. i et ellers tiltagende presset marked, og forventningerne til ordretilgangen i selskabets afdelinger i Horsens, Aalborg, Odense og Roskilde er meget positive, tilføjer direktøren.

På ordresiden har selskabet netop indgået to store kontrakter til i alt cirka 350 mio. kr.

Klar til offentlige renoveringsprojekter
Dansk Boligbyg har erfaring med renovering af boliger, og arbejder målrettet på at få en del af det forventede udbud af offentlige renoveringsprojekter, herunder almene boliger for ciak 20 mia. kr. Selskabet har de seneste fem år renoveret cirka 1.500 primært almene boliger over hele Danmark. 

Virksomheden oplyser i pressemeddelelsen, at de seneste års markante vækst har medført, at flere af virksomhedens afdelinger haft behov for mere plads – for eksempel  i Aalborg, hvor et nyt domicil nu danner basis for arbejdet med stadig flere projekter. I Roskilde er afdelingerne flyttet til bydelen Trekroner, ligesom man på selskabets hovedkontor i Horsens netop har taget et nyt og større domicil i brug på Erhvervsbyvej. Såvel i Roskilde som på hovedkontoret i Horsens har Dansk Boligbyg kontorfællesskab med søsterselskabet Base Erhverv. 

Dansk Boligbyg beskæftigede i årets løb i gennemsnit 102 fuldtidsansatte mod 87 året før.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203