23948sdkhjf

Bornholm har kostet på bunden hos Bygma

Mens omsætningen sidste år voksede en halv milliard, var der tilbagegang på bundlinjen for Bygma Gruppen.

Det skriver Børsen, der har fået indsigt i det endnu ikke offentliggjorte 2019-regnskab.

Her voksede omsætningen fra 7,9 mia. kr. i 2018 til 8,4 mia. sidste år, mens der blev barberet godt 5 mio. kr. af resultatet før skat, som endte på 440,7 mio. kr.

Ifølge adm. direktør Peter Christiansen skyldes den faldende overskudsgrad opkøbet af en trælast på Bornholm, som har kostet lidt at få indlemmet i Bygma-familien.

2019 var desuden et skifteår i koncernen, hvor en ny generation på i alt syv børn i alderen 16-30 i årets løb har overtaget knap 80 pct. af aktierne. Ved årsskiftet var der i Bygma værdipapirer for 323 mio. kr., mens selskabets egenkapital rundede de 3 mia.

Virus-vækst
Tillige med resten af branchen, har Bygma i de seneste måneder haft vind i sejlene. Corona-hjemsendte gør-det-selv-entusiaster og et glimrende forårsvejr har sikret, at landets byggecentre har haft mere end almindeligt travlt, og hos Bygma har det betydet en omsætningsvækst på 10-15 pct. det seneste kvartal. En udvikling, der er kommet bag på Peter Christiansen.

– Jeg har svært ved at forstå det. Bl.a. når jeg kan læse, at byggeriet har haft en nedgang på 5000 mand under coronakrisen. Måske arbejder folk mere effektivt, når der ikke er så meget trafik, så de kan komme frem og tilbage hurtigere. Måske lægger de ansatte flere timer ude på arbejdspladserne, siger Bygma-direktøren til avisen.

Bygma Gruppe A/S
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 8.389,9 7.897,5
Resultat af primær drift (EBIT) 408,9 451,1
Resultat før skat 440,7 445,9
Årets resultat 341,2 344,4
Balancesum 4.437,2 4.255,1
Egenkapital 3.060,0 2.990,0
Gns. antal ansatte 2.375 2.320
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096