23948sdkhjf

Ny toppost til Huscompagniets detroniserede topchef

Karsten Rydder Pedersen, som netop har forladt posten som adm. direktør i Huscompagniet, er ny bestyrelsesformand i Designa Kitchen Group, skriver køkkenkoncernen i en pressemeddelelse fredag. 

Rokaden i Designa Kitchen Groups bestyrelse indebærer, at Christian Overgaard nu overlader roret til Karsten Rydder Pedersen. 

Ud over et års erfaring fra i landets største typehusfirma, Huscompagniet, har Karsten Rydder Pedersen været mere end 12 år hos køkkenkoncernen TCM Group, hvor han var en del af direktionen. 

Christian Overgaard forbliver som investor i Designa Kitchen Group og medlem af bestyrelsen en aktiv del af den videre udvikling af køkkenkoncernens forretning.

Farvel og goddag
I går torsdag kom det frem, at Karsten Rydder Pedersen stopper med øjeblikkelig virkning som koncerndirektør Huscompagniet. 

Det bekræftede han overfor Licitationen - Byggeriets Dagblad og tilføjede, at endnu ikke vidste, hvad fremtiden bringer.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal nu, sagde han i går.

I HusCompagniet har direktør Martin Ravn-Nielsen pr. 5. maj har overtaget stillingen som adm. direktør.

Fulgt med fra sidelinjen
Med en fortid i køkkenbranchen har Karsten Rydder Pedersen i en årrække fulgt Designa fra sidelinjen, og han ser stort potentiale i virksomheden, der har rejst sig efter en krise og i dag er klar til at udfordre de store markedsledere.  

– Designa har i løbet af de sidste år gennemført en lang række tiltag, som har været nødvendige – og helt rigtige. Virksomheden har potentiale til at blive en markant og vigtig spiller i markedet, og med min erfaring fra branchen, er jeg sikker på, at jeg kan bidrage til at accelerere denne positive udvikling, siger Karsten Rydder Pedersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093