23948sdkhjf

Saltvandsindsprøjtning: 200 millioner til byggebranchen i Købehavn

Coronapressede virksomheder i byggebranchen får en økonomisk saltvandsindsprøjtning af Region Hovedstaden, hvor politikerne har besluttet at sætte fart på en række planlagte grønne forbedringer og renoveringer på hovedstadens hospitaler. 

Regionspolitikerne griber med investeringsfremrykningen muligheden for at overskride det aftalte loft for, hvor mange penge vi må bruge på modernisering og renovering, som regeringen har godkendt i forbindelse med indsatsen for at afhjælpe de økonomiske konsekvenser af coronakrisen. 

I alt er der tale om 11 større projekter for i alt 200 mio. kr., oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse. 

– For eksempel lægger vi nye rør til ilt og gas på Hvidovre, så vi fremover kan tilbyde lattergas til fødende kvinder, ligesom vi investerer vi en mere bæredygtig udledning af regnvand fra Herlev Hospital og en energibesparende køleledning på Bispebjerg, siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) i meddelelsen. 

Disse initiativer er prioriteret:

  • Renovering og forstærkning af loft over miljøgård, Rigshospitalet
  • Etablering af ny logistik på Hvidovre Hospital
  • Opbygning af regnvandshåndtering og parkeringsareal på Herlev Hospital
  • Opgradering af elforsyning på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital
  • Udbygning af køleforsyning og fremføring af kølerør fra ATES-anlæg, Rigshospitalet, Hvidovre og Bispebjerg
  • Fremføring og udbygning af gasser på Hvidovre Hospital
  • Skiltning, teknisk overvågning, inventar mv. på Herlev Hospital
  • Renovering af tag på Rigshospitalet
  • Reetablering af grønne arealer på Bispebjerg
  • Etablering af bedre mobildækning på en række hospitaler
  • Renovering og forstærkning af loft over på Rigshospitalet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11