Naturlig ventilation gør museumsbesøg til en frisk oplevelser
- Det er typisk ikke noget, vi tænker over, men god ventilation er i sidste ende afgørende for vores velbefindende og dermed vores samlede oplevelse under og efter museumsbesøget, siger Erik Boyter i en pressemeddelelse.
Erik Boyter glæder sig derfor også over, at de flere danske museer prioriterer et sundt indeklima.
ARoS Kunstmuseum, Moesgaard Museum og senest Louisiana Museum of Modern Art er blandt de museer, der tager indeklimaet alvorligt og har installeret indeklimaløsninger med naturlig ventilation fra WindowMaster, oplyser han.
Naturlig ventilation
Hos Moesgaard Museum i Aarhus ser Mikkel Thorsager, der fungerer som teknisk chef, en række fordele ved ventilationssystemet.
- Vi er meget tilfredse med den naturlige ventilation, og det er vores gæster også. For det betyder for eksempel, at vi på varme dage med rigtig mange gæster nemt kan lukke frisk luft ind fra vores foyerområde, så vi dels afkøler rummet på naturligste vis og samtidig får frisk luft ind, uden at klimaet i vores udstillingsområder påvirkes, siger Mikkel Thorsager.
Udover at skabe et sundt og behageligt museumsmiljø for gæsterne, kan prioriteringen af et godt indeklima være en fornuftig økonomisk investering.
- Selv de største kulturinstitutioner er pressede på pengepungen, så når de vælger at investere i naturlig ventilation, er det også et udtryk for, at de gerne vil spare penge på driftsbudgettet samtidig med, at de er interesseret i at skærpe deres grønne profil og naturlig gerne vil give både de besøgende og de ansatte en bedre oplevelse, siger Erik Boyter.
Sådan fungerer det:
Naturlig ventilation regulerer bygningens indeklima ved at udnytte de naturlige kræfter skabt af temperaturforskelle mellem det indvendige og udvendige miljø, termisk opdrift i bygningen samt vind omkring bygningen. Naturlig ventilation bliver aktiveret af temperaturniveauet og/eller CO2-niveauet i rummet.
Det betyder i praksis, at en lille sensor konstant måler faktorer som temperatur, CO2-niveau, luftfugtighed, udendørs temperatur, regn mv. og på baggrund af brugerens indeklimaønsker, åbner og lukker vinduet automatisk, indtil den ønskede luftkvalitet opnås.
Sammenlignet med traditionelle klimaanlæg er naturlig ventilation en energieffektiv løsning, da naturlig ventilation bruger mindre strøm og begrænser tab af varme.