23948sdkhjf

Sådan holder Gråkjær gang i rekordbyggeri

Nøje planlægning og sikkerhedstiltag sikrer, at Gråkjær på trods af coronakrisen kan fortsætte byggeriet af 360 ungdomsboliger på Poppelstykket i Valby. 

– Da Danmark og resten af Europa begyndte at lukke ned, fik vi alle udenlandske leverancer til Danmark, da de på sigt kunne blive berørt og sætte byggeriet i stå, fortæller projektchef Thomas Fogde i en pressemeddelelse fra Gråkjær. 

– For eksempel har vi fået alle de præfabrikerede badekabiner og teknikskakte oplagret i Københavnsområdet, da de skal sættes op i takt med at vægelementerne monteres på byggeriet, ellers kan de ikke komme ind i bygningen, forklarer han. 

Da Gråkjær indgik aftale på boligprojektet med investoren Koncenton i starten af 2018 blev der talt om en rekordkontrakt. Projektet har en projektværdi på mere end 550 mio. kr. 

Har næste 16.000 kvm at arbejde på
Hele projektplanlægningen er blevet gået nøje igennem for at sikre, at byggeriet kan fortsætte med de restriktioner, som er krævet for at undgå smitte med Covid-19, og så vidt muligt overholde den oprindelige tidsplan. 

– Heldigvis foregår det meste af arbejdet stadig udendørs, og vi har næsten 16.500 kvm plus udenomsarealer at arbejde på. Det betyder, at vi ikke behøver at gå tæt på hinanden i hverdagen, selv om der er mange mennesker på arbejde hver dag, fortæller projektchef Torben Mortensen. 

I øjeblikket er der fuld gang i elementmontagen på byggeriet, som man kan se mere til i videoen herunder: 

 

Video og forsidefoto: Gråkjær

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087