Grossist skal leverer til hospitaler og behandlingssteder
Et strategisk fokus på B2G-markedet bærer frugt for Lemvigh-Müller, der har vundet et stort offentligt udbud for Region Hovedstaden.
Lemvigh-Müller, der har lang erfaring indenfor handel med det offentlige, har det senere år sat strategisk fokus på B2G-markedet, altså Business to Government, og blev sidste år kåret som Eliteleverandør til det offentlige.
- At vi har vundet udbuddet, ser jeg som en anerkendelse af den indsats, vi har lagt og fremadrettet lægger i at være en attraktiv samarbejdspartner for offentlige institutioner og virksomheder – noget der typisk stiller helt særlige krav i forhold til for eksempel levering, dokumentation og e-businessløsninger, siger Pernille Wichmann, salgsdirektør, Industri, Lemvigh-Müller.
Aftalen omfatter +100.000 varenumre
Aftalen omfatter i alt cirka 19 hospitaler og behandlingssteder i Region Hovedstaden, og så meget som +100.000 varenumre, eller knap en tredjedel af Lemvigh-Müllers samlede sortiment, er i spil i leveringskontrakten.
Udbuddet løber i tre år med mulighed for forlængelse i yderligere et år.
Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.