23948sdkhjf

Vinduesfabrik sadler om: Ny topchef og strategi

Rødbo Dør- og Vinduesfabrik har fået ny adm. direktør i form af Mike Rogers. Han skal føre en ny forretningsstrategi ud i livet.

Fabriken bliver i familien

Rødbo blev stiftet i 1986 af Christian Smidt, og virksomheden har udviklet sig til en familieejet vindues- og dørfabrik med både standardiserede elementer og specialproduktion efter specifikke krav, mål og ønsker til udformning.

I foråret 2019 døde Christian Schmidt efter kort tids sygdom, og for at drive virksomheden videre i familiens ånd overtog svigersønnen Mike Rogers ledelsen.

Mike Rogers kender virksomheden, da han har været med på sidelinjen i en årrække og været en del af en uformel bestyrelse.

Siden 2015 har han beskæftiget sig med salg og markedsføring.

Mike Rogers fremtidige strategi er populært sagt, at vinduesfabrikken i Haderslev skal sætte en ære i at være specielle.

- Vi ønsker ikke at være en traditionel producent af døre og vinduer i træ. Tværtimod. Vi ønsker at levere markedets mest fleksible løsninger inden for døre og vinduer i træ. Hos Rødbo er vi specialister i produkter, der ligger uden for standard; har specielle udformninger; opfylder specielle krav og behov; og som er helt unikke og kundespecifikke, fortæller direktøren.

Fremover vil vinduesfabrikken således satse og fokusere yderligere på virksomhedens mangeårige kernekompetence; specialordrer af høj håndværksmæssig kvalitet.

Rødbo Dør- og Vinduesfabrik beskæftiger i dag 28 medarbejdere, og blandt virksomhedens specialiserede produkter finder man koblede vinduer med kittede sprosser.

Anpartsselskabet Rødbo
mio. kr. 2018 2017
Bruttofortjeneste 8,5 6,9
Driftsresultat 0,4 -0,8
Resultat før skat 0,2 -0,5
Årets resultat -0,5 -0,6
Aktiver 16,3 16,1
Egenkapital -0,3 0,2
Antal ansatte 26 26
Regnskabsåret blev afsluttet 21.12.2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095