23948sdkhjf

Entreprenør fra Kolding bygger 262 studieboliger i Ballerup

En erhvervsejendom i Ballerup bliver nu til kollegium med 262 studieboliger og fællesarealer af forskellig karakter. Det oplyser bygherre på projektet Gefion Group i en pressemeddelelse. 

Kollegiet får navnet Gefion Telegrafkollegiet efter vejnavnet Telegrafvej. Går alt som planlagt slår kollegiet dørene op til studiestart i sensommeren 2020. 

Stender Entreprise fra Kolding er totalentreprenør på projektet og arkitekt er Over Byen Arkitekter. 

Fakta: Gefion Telegrafkollegiet:

Antal studieboliger: 262

Boligareal: 10.218 kvm

Bygherre: Gefion Group A/S

Arkitekt: Over Byen Arkitekter ApS

Totalentreprenør: Stender Entreprise A/S

Studieboligerne bliver mellem 35 og 54 kvm med eget køkken og bad. Boligerne er placeret i stueetagen til og med 3. sal, og på hver etage etableres fællesarealer med studiemiljøer, bordfodbold og bordtennis. Kælderniveau indrettes med fællesfaciliteter i form af motionsrum, filmrum, fælleskøkkener og fælles vaskeri og tørrerum. 

Ballerup Kommune har udpeget området omkring Telegrafvej til et byomdannelsesområde, hvor der gradvist skal udvikles et bykvarter med studieboliger og familieboliger i form af rækkehuse og etageboliger med forskellige ejerformer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094