23948sdkhjf

Se video: Sådan giver du svendene superkræfter, mester!

Bygma tester nu sammen med entreprenøren MT Højgaard exoskelettet EksoVest på byggepladsen ved Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU).

Formålet er at vurdere, om og hvordan exoskelettet kan afhjælpe medarbejdere på byggepladsen, når de udfører fysisk arbejde over hovedhøjde.

Det oplyser Bygma Gruppen i en pressemeddelelse.

Et spørgsmål om trivsel
Byggebranchen er en branche, hvor der ofte udføres hårdt fysisk arbejde med risiko for belastning og nedslidning af kroppen. Ny teknologi såsom eksoskeletter kan muligvis afhjælpe mange af generne ved gentagende hårde fysiske arbejdsprocesser.

Og for Bygma er det et spørgsmål om trivsel og arbejdsmiljø.

- Vi ved at arbejdsmiljø spiller en vigtig rolle for trivsel og sikkerhed på arbejdspladsen. Og når Bygma nu vælger at teste eksoskelettet (…) er det med et ønske om at kunne hjælpe håndværkere med at blive mindre nedslidte, ømme og trætte, siger marketingdirektør Lasse Weien Svendsen.

Testes i fire uger
Tømrere og murere fra MT Højgaards entreprise på NAU-byggeriet afprøver produktet i deres daglige arbejde i en periode på fire uger.

- Vi er ikke nået dertil, hvor vi decideret anbefaler eksoskeletter endnu, men vi vil gerne afprøve hjælpemidler, der kan aflaste medarbejderne, når de udfører fysisk hårdt arbejde. Det handler ikke om, at de skal arbejde hurtigere, men om at arbejdet skal være mere skånsomt, siger arbejdsmiljøkoordinator Johanne Lund Thomsen fra MT Højgaard.

Se video af håndværkere og exoskeletter i aktion her:


Det siger håndværkerne om EksoVest.

Simon, der er murer, siger:

  • Det er ikke besværligt at tage eksoskelettet af og på, når man først har vænnet sig til den. Den har nogle begrænsninger, når man udfører stilladsarbejde og skal have faldsikring på. Men den hjælper mig godt ved gentagende arbejde fx med at føre lim på”.

Tømreren Michael føler sig også godt aflastet af exoskelettet:

  • Jeg udfører en del arbejde hvor jeg har hænderne over hovedhøjde, og skelettet styrker mig helt klart, når jeg borer huller i loftet, som jeg gør meget lige nu.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11