23948sdkhjf

Nye regler for særtransporter 1. november

Langt om længe kommer den nye bekendtgørelse for særtransporter. Den træder i kraft den 1. november 2019. Det bekræfter Transportministeriet over for Transportmagasinet.

Her mandag aften kender vi ikke den konkrete ordlyd, men det er tidligere blevet bekræftet, at man med de nye regler vil kunne stable støbenet, tagspær og stålplader vandret på lastbilen frem for at stille dem på skrå, når den tilladte bredde for vandretliggende gods bliver 3,30 meter mod nu 2,55 meter.

"Transportøren får med de nye regler mulighed for at stable godset, hvilket betyder, at der kan transporteres flere stykker gods på samme særtransport."
Sådan skrev Færdselsstyrelsen i udkastet til ændringer i bekendtgørelsen om særtransporter i april, og det er det udkast, der nu zser ud til at tæde i kraft.

I øjeblikket kan flade byggeelementer ligge ned uden at søge om tilladelse til særtransport, men det sker på en dispensation, der blev udstedt efter en dom fra marts 2018, hvor en lastbilchauffør blev idømt betinget frakendelse af førerretten samt bøder for tilsammen 4500 kroner, fordi han kørte med et læs såkaldt rionet stablet, der var 3,13 m bredt.

Udskudt på grund af valget

De nye regler for særtransporter skulle have været sat i kraft den 1. juli, men arbejdet blev stoppet ved valgudskrivelsen.

Arbejdet med den forsinkede revision af bekendtgørelsen fik ny fart i foråret, efter at syv brancheorganisationer i april appellerede til daværende transportminister Ole Birk Olesen om at gribe ind i Færdselsstyrelsens og Rigspolitiets revision, der ville medføre, at skråstillede, ustabile byggelementer skulle spredes over flere lastbiler end ved at blive stablet.

Transportkøber: Vi har ventet længe

Dansk Byggeris erhvervspolitiske direktør Torben Liborius ser frem til, at den ny bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november.

- Denne sag har ligget og ventet for længe, for så vidt jeg kunne se, var den handlet af, siger han.

- Den ny bekendtgørelse bringer formalia på plads og afklarer tvivlsspørgsmål. Det er et godt og klart administrationsgrundlag i forhold til den bekendtgørelse, der formelt stadig væk er gældende, siger Torben Liborius.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094