23948sdkhjf

Stort arkitektfirma i fyringsrunde

Den danske arkitektvirksomhed, der kom på amerikanske hænder i 2018, fyrer 20 ansatte i Aarhus og København

Schmidt Hammer Lassen Architects mangler nye opgaver, og det har tvunget arkitektvirksomheden til at udskrive 20 fyresedler.

- Det er afskedigelser, vi stort set selv må tage skylden for. Vi har været for optagede af nogle store opgaver, som slutter i år, og vi har ikke haft fokus nok på at bringe nye opgaver ind, siger adm. direktør Sanne Wall-Gremstrup til Dagbladet Børsen tirsdag.

Hun fortæller, at virksomheden har sagt farvel til 7 medarbejdere i Aarhus og 13 i København. Virksomheden tæller i alt 154 medarbejdere. 

Købt af amerikanere

 Sanne Wall-Gremstrup tiltrådte som adm. direktør i april 2019 og kommer fra en stilling som adm. direktør for Arkitektens Forlag.

Hun blev ansat af den amerikanske koncern Perkins + Will overtog, der overtog ejerskabet af Schmidt Hammer Lassen ved udgangen af 2017.

Fyringerne i den danske arkitektvirksomheden falder et par måneder efter, at Schmidt Hammer Lassen har fremlagt regnskab for 2018. Det var med vækst på bund- og toplinje. 

Omsætningen steg fra 138,5 mio. kr. i 2017 til 177,2 mio. kr. i 2018. I samme periode steg overskuddet før skat fra 6 mio. kr. til 11,6 mio. kr.

Schmidt Hammer Lassen Architects K/S
mio. kr. 2018 2017
Nettoomsætning 177,2 138,5
Bruttoresultat 36,4 36,8
Resultat af primær drift 10,6 7,9
Resultat før skat 11,6 6,0
Årets resultat 11,6 6,0
Egenkapital 107,2 37,5
Antal ansatte 154 120
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2018.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.043