23948sdkhjf

Flere fyringer hos Bygma

Nu koster Bygma Gruppens køb af Fridolfs byggecentre på Bornholm igen arbejdspladser. Det skriver Bornholms Tidende.  

I denne omgang siger de bornholmske byggemarkeder farvel til fem ansatte. 

- Det er simpelthen, som centraliseringen stadigvæk foregår, og nogle stillinger er helt nedlagt og varetages af Bygma centralt, siger direktør Martin Klausen til Bornholms Tidende. 

Overdragelse overflødiggjorde flere funktioner
Tilbage i februar sagde de bornholmske byggemarkeder farvel til otte ansatte i marketing, bogholderi og IT. Begrundelsen var dengang enslydende:

- Det er næsten 100 procent administrative funktioner, som vi har i vores koncern. Det er funktioner, vi ikke har i nogen forretninger i Bygma, men som de selvfølgelig har haft i Fridolf, da de har været selvstændige, forklarede regionsdirektør hos Bygma Øst, Jens Jensen, i den forbindelse. 

Bygma Gruppen overtog den 1. februar 2019 de to byggemarkeder i Rønne og Nexø, som tidligere hed XL-Byg Fridolf. Begge byggecentre indgår i Bygmas Region Øst. 

Ved overdragelsen beskæftigede de to butikker cirka 100 medarbejdere.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098