23948sdkhjf

Mangler folk: Hver tredje installatør opgiver ordrer

Aktiviteten og beskæftigelsen stiger i installationsbranchen. Det viser en ny arbejdskraftundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Væksten er ikke kun positiv. Ifølge arbejdskraftundersøgelsen har 33 procent af installationsbranchens virksomheder tilkendegivet, at de har opgivet ordrer i april måned på grund af mangel på arbejdskraft.

Den rigtige retning
Det er et lille fald i forhold til året før, men stadig et højt niveau, som dog stadig er langt fra udfordringerne i 2007, hvor det tilsvarende tal var helt oppe på 71 procent.

– Det nye er, at el- og vvs-virksomhederne nu påvirkes i stort set samme grad af manglen på arbejdskraft. Det skyldes især, at problemerne i vvs-branchen på dette område er mindsket i forhold til sidste år, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, og uddyber:

– Løsningen for mange virksomheder er i højere grad at invitere nye faggrupper – især ufaglærte, udenlandsk arbejdskraft og medarbejdere med lange videregående uddannelser – inden for i forsøget på at skaffe de krævede medarbejdere. Det er også et udtryk for, at branchen udvikler sig i en retning, hvor der er brug for et større udvalg af kompetencer for at leve op til kundernes krav. En opgave, virksomhederne altså er klar til at løfte.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125