23948sdkhjf

MT Højgaard ansætter ny økonomidirektør

Bestyrelsen i MT Højgaard Holding A/S har ansat Martin Stig Solberg er ansat som ny økonomidirektør i MT Højgaard Holding A/S. Han bliver samtidig medlem af direktionen med tiltrædelse senest den 1. august 2019.

Det oplyser MT Højgaard Holding i en børsmeddelelse.  

Sammen administrerende koncerndirektør Anders Heine Jensen vil Martin Stig Solberg udgøre direktionen i MT Højgaard Holding. 

- Jeg trives i krydsfeltet mellem ledelse af transformationer og økonomistyring, og med min baggrund i FLSmidth har jeg en naturlig interesse for styring af store, komplekse projekter. Jeg glæder mig til at understøtte forretningen ved at være med til at optimere processer, procesudførelse og organisering yderligere, så vi får en endnu bedre balance mellem salg, projekter, risikostyring og økonomi, siger Martin Stig Solberg i børsmeddelelsen. 

Seneste har Martin Stig Solberg været økonomidirektør for ISS i Holland. Tidligere arbejdede han 22 år i FLSmidth-koncernen. Der havde Martin Stig Solberg fra 2003-2019 lederstillinger som henholdsvis senior vice president og global head of FLSmidth Automation, administrerende direktør for FLSmidth Wadgassen Materials Handling og økonomidirektør i FLSmidths store indiske datterselskab. Forud var han ansat som blandt andet controller, finance manager og økonomidirektør i koncernens datterselskaber og forretningsenheder. 

Af uddannelse er Martin Stig Solberg cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School og Executive MBA fra SIMI samt sergent fra Flyvevåbnet.  

Gang i svingdøren
Martin Stig Solberg afløser Egil Mølsted Madsen, der den 28. marts 2019 meddelte, at han søger nye udfordringer uden for koncernen.

Det er blot en af flere udskiftninger i entreprenørkæmpens direktion det seneste års tid. 

I maj 2018 blev de to koncerndirektører Arne Becker og Jesper Nordby opsagt.

Få måneder efter var det administrerende koncerndirektør Torben Biilmanns tur. Ind kom i stedet Anders Heine Jensen. 

I februar i år forlod koncerndirektør Helle Bro Krogen direktionen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089