23948sdkhjf

Troldtekt gør cement-samarbejde permanent

Smuldet fra bearbejdning af akustikplader hos Troldtekt A/S fik i 2018 ny værdi i cementproduktionen hos Aalborg Portland.

I første omgang var projektet med at genanvende fraskær fra de færdige Troldtekt plader en forsøgsordning. Succes betyder nu, at ordningen nu er blevet permanent. Det skriver Troldtekt i en pressemeddelelse.

62 procent af det materiale, som Aalborg Portland modtager fra Troldtekt, bliver brugt som råvareerstatning, mens 38 procent af materialet erstatter fossilt brændsel. Det er første gang, at Aalborg Portland har kunnet genanvende fraskær fra et færdigt produkt som råvare i ny cement.

- Omdrejningspunktet for vores forretningsstrategi er det bæredygtige designkoncept Cradle to Cradle. Her er grundtanken, at produkter og affald skal indgå i kredsløb, så de skaber ny værdi. Det kan Troldtekt plader gøre på flere måder, blandt andet som kompost. Men det er en milepæl, at vi nu også er lykkedes med at genanvende restprodukter i cementproduktionen, siger Peer Leth, administrerende direktør hos Troldtekt, i pressemeddelelsen. 

Han forklarer, at smuldet transporteres til Aalborg Portland med de cementbiler, der ellers ville køre tomme retur efter levering af cement ved Troldtekts fabrik i Troldhede.

- Materialet fra Troldtekt er rigtig fint for os at modtage, fordi det er et produkt af naturlige materialer og helt i tråd med vores ønske om at fremme cirkulære samarbejder og derved substituere de fossile brændsler og spare på de naturlige råstoffer, siger Henriette Charlotte Nikolajsen, Manager Environment, Energy and QMS hos Aalborg Portland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094