De får Snedkerprisen 2019
Københavns Snedkerlaug har valgt, at Snedkerprisen 2019 på 150.000 kroner går til indehaverne af møbelsnedkeriet Egeværk - Mette Bentzen og Lasse Kristensen.
Det skriver sn.dk
Egeværk får prisen for deres udforskning af de materialer, de arbejder med, og den høje kvalitet af deres raffinerede træarbejder. På værkstedet i Hundested bliver der skabt unikamøbler og brugskunst i høj international klasse, og Lasse Kristensen og Mette Bentzen har allerede skabt international opmærksomhed med udstillinger af Egeværks skulpturelle møbler i flere europæiske lande samt USA.
Det er blot anden gang, at Københavns Snedkerlaug, som er en lokalforening i Dansk Byggeri, uddeler Snedkerprisen.
Snedkerprisen bliver overrakt til møbelsnedkeriet Egeværk på værkstedet i Hundested havn fredag den 26. april.