23948sdkhjf

Bravida køber op i Østdanmark

Bravida Danmark A/S køber den sjællandskbaserede el-installationsvirksomhed H. Helbo Hansen A/S.

Det oplyser teknikentreprenøren i en pressemeddelelse.

H. Helbo Hansen har hovedkontor i Hedehusene og lokalafdelinger fordelt flere steder på Sjælland. Firmaet har 75 medarbejdere og havde i 2018 en omsætning på cirka 80 mio. kr. 

Samtlige 75 medarbejdere fortsætter i deres nuværende roller med direktør Roland Smits som fortsættende afdelingschef. 

- Helbo Hansen har nået sin nuværende størrelse dels ved naturlig vækst og dels ved opkøb. Vi har vurderet, at tiden nu er kommet til at lade nye ejere føre virksomheden videre, siger administrerende direktør for Helbo Hansen, Helge Beyerholm Pedersen.

Overtagelsen sker pr. 29. marts 2019. Integration af virksomheden i Bravida sker senere i 2019, hvilket i praksis betyder at virksomheden forsætter på uændrede vilkår indtil videre.

H. Helbo Hansen A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Bruttofortjeneste 39,56 48,19
Resultat før af- og nedskrivninger 0,05 5,29
Resultat før skat -1,56 3,40
Årets resultat -1,25 2,59
Akiver i alt 33,12 42,04
Egenkapital 11,81 21,75
Gns. antal beskæftigede 87 100
Regnskabsåret blev afsluttet 30.09.2018.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172