23948sdkhjf

Sanistål får grønt lys til frasalg af stålaktiviteter

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt Saniståls salg af stålforretningen i Danmark og Letland til Tibnor.

Dermed er alle betingelser for salget opfyldt, oplyser Sanistål i en fondsbørsmeddelelse.

Aftalen om salget blev indgået den 9. november sidste år.

Indtægterne ved salget ventes at blive cirka 450 mio. kr. Det er penge, som Sanistål vil bruge til at nedbringe selskabets rentebærende gæld og styrke balancen, så man får bedre mulighed for at investere i sine fortsættende aktiviteter.

- Salget af stålforretningen er en milepæl i indsatsen for at forenkle Sanistål og fokusere på aktiviteterne som værdiskabende, digital partner for kunder i byggeri og industri. Med en normal rentebærende gæld får vi meget større handlefrihed til at investere i forretningen og styrke vores markedsposition via udvikling af nye service- og logistikkoncepter, yderligere digitalisering af samhandel og informations-flow med kunder og leverandører samt tilkøb af strategiske produktkategorier, siger administrerende direktør Christian B. Lund. 

En samhandelsaftale med Tibnor sikrer, at Sanistål fortsat kan tilbyde sine kunder stål- og metalprodukter fra Tibnor og andre internationale stålleverandører.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142