23948sdkhjf

Cembrit henter salgsdirektør fra Fog

Byggematerialeleverandøren Cembrit nytænker nu sit salgs-setup. Det overordnede ansvar for alle salgsfunktionerne – lige fra projekt- og forhandlersalg til internt salg – samles således nu under en nyoprettet stilling som salgsdirektør. Det sker for at øge fokus yderligere på samarbejdet på tværs og fortsætte den positive udvikling i salget ved at styrke salgsindsatserne, herunder særligt projektsalget som spiller en stadig større rolle hos Cembrit.

Den nye salgsdirektør er Karsten Østergaard Larsen, 54 år fra Hedehusene, der kommer fra en stilling som trælastdirektør hos Johannes Fog i Herlev. Han har med 30 års erfaring fra byggebranchen, hvor han tidligere blandt andet har siddet i både leverandørledet og i forhandlerledet, opbygget en indgående indsigt i byggebranchen og i byggematerialer.

- Karsten har et indgående kendskab til alle byggeriets aktører og kender derfor behovene og hverdagen i de forskellige led i byggebranchen. Det ser vi som en stor fordel, og vi ser frem til, at Karsten kan fortsætte den positive udvikling af vores salgs-, rådgivnings- og serviceindsatser og ikke mindst koordinere og øge fokus på alle vores kundegrupper – både vores direkte kunder og vores kunders kunder, siger adm. direktør i Cembrit, Morten Rosager.

Lys fremtid i sigte
Karsten Østergaard Larsen tiltrådte stillingen den 1. februar, og han er derfor i fuld gang med at komme helt på plads i sit nye job.

- Jeg ser meget frem til at komme rigtig i gang med at realisere mine idéer og arbejde med at udvikle vores salg og supportere vores kunder bedst muligt, men fra starten er det naturligvis afgørende at komme ordentligt ind i virksomheden og forstå de helt konkrete udfordringer og muligheder, som præger hverdagen, siger Karsten Østergaard Larsen og fortsætter:

- Fremtiden tegner lys, da der er et stort potentiale inden for vores kerneområder. Særligt forventer jeg, at efterspørgslen på lette og vedligeholdelsesfri facader vil stige inden for erhvervs- og boligbyggeri, men i høj grad også i forbindelse med renoveringer af både erhvervs- og boligbyggeri samt private boliger. Samtidig står vores produkter godt i forhold til den stigende aktivitet inden for bæredygtigt byggeri, da de både kan benyttes til DGNB-certificeret og svanemærket byggeri.

Lægger op til samarbejde
Virksomhedens Cembrit Mester-netværk, der består af håndværksmestre landet over, hører desuden også under den nye salgsdirektørs ansvarsområde. Cembrit Mester-samarbejdet handler om et tættere samarbejde mellem Cembrit og udvalgte tømrervirksomheder, som klæder disse håndværkerne ekstra godt på med den nyeste produkt- og montageviden til gavn for deres kunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094