23948sdkhjf

Jysk maskinleverandør åbner afdeling på Sjælland

TZACHO, der leverer entreprenørudstyr og –maskiner, oplever meget stor aktivitet på Sjælland. De mange projekter og den stigende efterspørgsel har medført, at virksomheden fra Hadsten ved Aarhus for nyligt åbnede en afdeling med tilhørende værksted på i Ortved ved Ringsted.

Med den nye afdeling forventer TZACHO at kunne spare tid og ressourcer for både virksomheden selv og kunderne. I stedet for at fragte udstyr og maskiner til Hadsten, kan en del af service- og reparationsopgaverne klares på værkstedet i Ringsted, ligesom montøren kun skal køre fra Ringsted til byggepladsen eller entreprenøren i stedet for at køre fra Hadsten.

- Åbningen af den nye afdeling har ikke nogen større indflydelse på den daglige gang på hovedkontoret i Hadsten, men er derimod et led i en strategi, der skal styrke virksomhedens position i entreprenør- og byggebranchen, forklarer partner i TZACHO, Lars Lysgaard.
- Vi ser et stort potentiale i at være fysisk tilstede på Sjælland. Der sker rigtig mange spændende ting derovre og vi har oplevet en nærmest eksplosiv stigning i vores aktiviteter i området. Derfor er det også naturligt for os at have personale der, så vi er tætte på vores kunder og kan give dem det bedst mulige produkt. Forhåbentlig får vi hurtigt brug for endnu flere folk derovre, fastslår han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078