23948sdkhjf

Store udbud puster nyt liv i grundstødt byprojekt

Vinge, det storstilede byprojekt nær Frederikssund, skal have nyt liv. For at sikre fremdrift i området sætter Frederikssund kommune gang i friske udbud af de kommunalt ejede arealer i Vinge. Det vedtog Frederikssund byråd på sit seneste møde. 

En køber forpligter sig til at købe minimum 22.000 byggeretsmeter svarende til ca. 220 nye boliger i Vinge, lyder rammen om de ny e udbud. 

Samtidig skal en fremtidig køber – i samarbejde med Frederikssund Kommune – revidere helhedsplanen fra 2013 for stationsområdet, så den afspejler blandt andet den igangværende projektering af stationen og adgangvejene dertil. 

Kuldsejlet kæmpeprojekt

Frederikssunds Kommune markedsførte fra start Vinge som et af Danmarks største byudviklingsprojekter med et areal på 370 hektar - næsten 20 procent større end Ørestaden i København. Fuldt udbygget ville der være cirka 20.000 indbyggere og omkring 4.000 arbejdspladser i byen. 

De store visioner for Vinge Centrum kollapsede i vinteren 2017-2018, da kommunen og investorerne ikke kunne blive enige om en endelig aftale, og kontrakten faldt til jorden.

Efterfølgene købte kommunen også en række grunde tilbage. 

Ifølge borgmester John Schmidt Andersen tager udviklingen af Vinge stadig udgangspunkt i de oprindelige tanker og ideer fra Henning Larsen Arkiteternes helhedsplan fra 2013, om end der er brug for en opdatering af dele af den, og at den opdaterede helhedsplan skal godkendes politisk. 

Størrelse til større investorer
Frederikssund Kommune har i løbet af sommeren 2018 gennemført en åben markedsdialog, for at afdække interesserede investorers ønsker og forventninger til muligt byggeri i Vinge. Udbuddet er således en udløber af dels Byrådets ønsker for udviklingen af Vinge og dels dialogen med mulige investorer. 

Udbuddet lægger med den valgte størrelse op til, at især større investorer kan finde udbuddet interessant. Indkomne købstilbud skal forelægges Byrådet til godkendelse. 

Overtager Vinges grønne hjerte
På omtalte møde vedtog byrådet også, at det er kommunen, der fremover skal eje og drive Vinges grønne byfælles - det grønne hjerte - på de arealer, som Frederikssund Kommune ejer, og at der skal etableres en stor fælles grundejerforening – Vingeforeningen. 

Den skal være rammen om fælles aktiviteter i Vinge og skal påtage sig en række opgaver inden for anlæg, drift og arrangementer med fokus på fælles interesser.

Af de arealer i Vinge, der tidligere har været udbudt til salg, er der næsten udsolgt. Kommunen tilbagekøbte i foråret 2018 en række grunde i Deltakvarteret, men der er nu kun en parcel til rækkehuse tilbage og en enkelt parcelhusgrund

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073