23948sdkhjf

Amager Bakke er klar til skiløberne

Efter måneder med god og stabil drift på energianlægget Amager Bakke har Amager Ressourcecenter (ARC) nu forhandlet en overtagelse af keddelanlæg og ovne med Vølund på plads.

Fakta

Amager Bakke har to identiske ovnlinjer og keddelanlæg, som energiudnytter op til 2x35 ton affald i timen.

For hvert ton affald kan Amager Bakke producere 2,7 MWh fjernvarme og 0,8 MWh elektricitet.

I 2018 energiudnyttede Amager Bakke 443.000 ton affald og leverede el svarende til 30.000 husstandes årsforbrug og fjernvarme til 72.000 lejligheders årsforbrug.

Det har dog været en lang, sej proces med flere bump på vejen at komme hertil.

- Med så stor og kompleks en leverance er der fortsat nogle udskudte arbejder og udeståender, der arbejdes på, men vi ser frem til at komme ind i en periode med fokus på almindelig drift. Og vi er glade for at, vi nu er kommet så langt, at vi formelt kan overtage Vølunds leverance, siger direktør hos ARC, Jacob H. Simonsen..

Formelt betyder aftalen, at anlægget går fra prøvedrift over i en garantiperiode, der løber frem til januar 2021.

Bakken er klar til skiløberne
Med overtagelsen af kedler er ARC klar til at gå ind i næste fase.

Tilbage i november varslede ARC, at anlægget på bakken ville blive taget ud af drift tre gange over de kommende måneder. Første gang var i slutningen af november, hvor man udskiftede den sidste del af de kompensatorer, der på grund af en designfejl lukkede ned for produktionen af el og varme i september.

De to næste gange ville være i forbindelse med sikkerhedsgodkendelser og ville foregå i slutningen af januar og i februar i år

Kommunikations- og pressekonsulent hos ARC Sune Scheibye oplyser, at selskabet i næste uge tager anlægget ud af drift den tredje og sidste gang.

I den forbindelse kommer skibakken på toppen af anlægget for første gang i spil.

- I uge 7 ligger anlægget stille i to dage, hvilket betyder, at vi kan åbne nederste del af skibakken op og invitere skiløbere til at komme og teste den nederste del af bakken, fortæller Sune Scheibye.

Der vil i begge heller ikke være byggeaktiviteter på bakken.

Dermed ser det ud til at mange års op- og nedture for det prestigefyldte projekt Amager Bakke er ved at være ved vejs ende.

Skibakken åbnes for skiløberne den 12. og 13. februar. 

(Videoen er produceret af Copenhill)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.141