23948sdkhjf

Give Elementer køber nordjysk producent

Som en del af et strategisk samarbejde, har Give Elementer købt Lundsby Industri. Firmaet, som har til huse i Gedsted i Vesthimmerland, producerer anlæg til industri, kommuner, landbrug og biogasanlæg. 

L-elementer til plansiloer og støttemure er en fællesnævner for de to fabrikker. Men ellers vil samarbejdet fokus være på at positionere sig som totalleverandør til flere typer industrianlæg, fx biogasanlæg. 

-  Som en del af vores strategiske fokus på industrisegmentet, er der oplagte synergier at udnytte i et fremtidigt samarbejde med Lundsby Industri. Nøgleordet er totalløsninger. Vi får i samarbejdet en god kobling mellem vægelementer og tanke. Dermed kommer vi til at stå stærkere på markedet for totalløsninger til industrianlæg, der både indeholder siloanlæg og bygningselementer, siger Jens Henrik Eskildsen, Give Elementer. 

Lundsby Industri A/S blev grundlagt af Erik Lundsby Andreasen i 1987. Virksomheden er især kendt for siloløsningen Lundsby tanken. 

Den officielle overtagelse af Lundsby Industri A/S er allerede juridisk på plads. Fabrikken i Gedsted bibeholdes, Lundsby Industri fortsætter i eget navn og fabrikkens medarbejdere beholder alle deres job.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07