23948sdkhjf

Satsning kostede dyrt: Reolproducent er gået konkurs

Møbelvirksomheden At-Bo Furniture A/S i Havdrup ved Roskilde er blevet erklæret konkurs.

Virksomheden, der producerer reoler, har gennem en årrække været igennem en større turn around, efter at det oprindelige At-Bo Reolen gik konkurs i sommeren 2014.

Siden da er det gået godt for det nye At-Bo Furniture med medejer og direktør Henrik Lykke Appelquist i spidsen.

Alligevel må virksomheden nu dreje nøglen om. Det fortæller kurator på sagen, Nicolai Dyhr fra advokatfirmaet Horten. 

- At-Bo blev erklæret konkurs, fordi selskabet bl.a. ikke var i stand til at betale lønninger til de ansatte, siger han til Wood Supply. 

Nicolai Dyhr fortæller, at det er ledelsen i At-Bo Furniture, der selv har indgivet konkursbegæringen.

Satsede på nye markeder
Det er den store turn around i møbelvirksomheden, der nu har resulteret selskabets likviditetsproblemer og efterfølgende konkurs. 

I At-Bo Furnitures seneste årsregnskab ses det, at virksomheden blandt andet har investeret massivt i at lancere selskabets produkter på de fem største europæiske markeder for danske møbelproducenter – og det har kostet dyrt.

- Det gik rigtig godt fremad, men så er man simpelthen løbet tør for penge, siger Nicolai Dyhr.

Al produktion hos At-bo Furniture er nu stoppet, og virksomhedens 15 medarbejdere er suspenderet.

Kurator Nicolai Dyhr Dyhr arbejder nu ihærdigt på at sælge At-Bo Furniture til den bedste mulige pris. 

- Der burde være oplagte købere i branchen, fordi der er tale om et godt indarbejdet brand, kendt for kvalitet og godt håndværk siden 1967. Enhver med interesse i at give et seriøst bud på virksomheden er meget velkommen at henvende sig, siger kurator, der håber at afhænde aktiviteterne i virksomheden snarest, så de ca. 15 dygtige og loyale ansatte kan få lov at fortsætte under en ny arbejdsgiver.

Wood Supply forsøger at få en kommentar fra direktør Henrik Lykke Appelquist. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172