23948sdkhjf

Tømmerhandel vinder treårig aftale med tre kommuner

De næste tre år skal medarbejderne i Tønder, Haderslev og Aabenraa kommuner et smut forbi Davidsens Tømmerhandel, når de skal hente byggemarkedsvarer til brug i kommunerne.

Tømmerhandlen har nemlig vundet et stort udbud og er nu den nye lokale leverandør. Det skriver Jyske Vestkysten.

- Med Davidsen får vi en lokal samarbejdspartner, som kan levere de produkter vi efterspørger til den kvalitet, vi forventer og samtidig til nogle gode priser, siger udbudskonsulent hos Aabenraa Kommune, Steffen Riisbøl, til avisen.

Aftalen med Davidsen dækker primært værktøj, maling, haveredskaber, byggematerialer og værnemidler.

Hos Davidsen i Rødekro går man til den nye aftale med stor ydmyghed og ser den som en strategisk vigtig aftale.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094