23948sdkhjf

Frasalg gør Sanistål langt mere attraktiv

Sanistål har i de seneste år fået adskillige henvendelser fra interesserede købere. Det store turn-off har dog været, at Saniståls to forskellige forretninger, grossistforretningen og ståldivisionen, har været rodet godt og grundigt ind i hinanden.

Det skriver Finans.

Frasalget af ståldivisionen i sidste uge til Tibnor har derfor gjort Sanistål langt mere attraktiv for køberne.

- Det er to helt forskellige købergrupper. Det, at vi får sendt stålet videre, tror jeg vil gøre, at der vil melde sig flere interesserede købere på banen. Det er det, vi har hørt, når vi har fået henvendelser, siger formand Jens Jørgen Madsen til Finans.

Når det så er sagt, så er Sanistål ikke sådan lige klar til at gennemføre en salgsproces.

Formand Jens Jørgen Madsen forklarer at salget af stålforretningen skal være helt gennemført, før et salg af det nye Sanistål kan komme på tale.

Han understreger, at man som organisation har behov for at få vejret efter frasalget af ståldivisionen, og at koncernen derfor er blevet enige med ejerne, der tæller blandt andre Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, om, at et salg ikke har noget hastværk.

Han understreger dog, at han gerne tager telefonen, hvis potentielle købere skulle finde på at ringe.

Artiklen er en del af temaet Nyt fra byggecentrene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094