23948sdkhjf

Erhvervsskolerne kan få alt det værktøj de ønsker sig

Det er faktisk erhvervsskolerne der har bolden. Så spil den !
Erhvervsskolerne – eller det som tidligere hed teknisk skole – kæmper en hård kamp i disse år. For nogle år siden var erhvervsskolerne nærmest blevet en uddannelsesmæssig skraldespand, hvor også unge helt uden ambitioner om at tage en erhvervsfaglig uddannelse blev parkeret.

I dag er der andre boller på suppen. Nu er adgangskravene skærpet, men til gengæld er skolerne rent økonomisk blevet hugget og skåret i, så det uddannelsesmæssige og pædagogiske grundlag styrtbløder.

Desværre går den økonomiske smalhals også ud over det udstyr, værktøjer og materialer, som de unge mennesker skal bruge i uddannelsen. Der er blevet længere mellem, at det slidte og ofte også utidssvarende værktøj udskiftes. Det betyder, at eleverne lærer deres håndværk med udstyr og værktøj som ikke længere findes ude i den virkelige verden hos mester.

Det er lidt ligesom hvis man i dag skulle lære at køre lastbil med dobbelt-udkobling, som man gjorde for mange år siden.

Men der er lys i mørket. Både værktøjsforhandlere og –leverandører vil nemlig gerne bidrage til at bringe værktøj og udstyr i tidssvarende stand. De kan ikke forære værktøjet væk, men de er klar til at yde klækkelige rabatter.

Så egentlig er det jo nu erhvervsskolerne der har bolden. Så opfordringen skal lyde:
Spil den !

LÆS OGSÅ: Værktøjsbranchen er klar med rabatter til erhvervsskolerne

Artiklen er en del af temaet MESTER HAK&HUG.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078