23948sdkhjf

EuroSkills: Bygningsstruktører i skarp træning

I denne uge træner de to bygningsstruktører på det danske EuroSkills-landsholdet sammen på AMU Vest i Esbjerg.
Det er Line Biltoft Jepsen fra Vejen og Mathias Kjærgaard Jørgensen fra Aabenraa. Begge er 21 år, de vandt sammen DM i Skills tidligere på året.

Mathias har som noget ret usædvanligt været med til DM i Skills tre år i træk, og to gange har han vundet Danmarksmesterskabet - i 2016 og i år.
Han har netop aflagt svendeprøve og er i det daglige hos Chr. Johannesen A/S Rødekro. Flere ledende medarbejdere fra lærepladsen i Rødekro rejser med til Budapest for at bakke op.
Mathias er en driftig herre, driver egen tømrervirksomhed i Odense med en lillebror som tømrer, han har besluttet at rykke til Odense og give den gas med firmaet, når han er udlært.

Line er fra Varde, arbejder i Vejen hos T.C. Beton A/S. Pt. går hun (sammen med sin far, som egentlig er tømrer) og bygger Vejens hidtil højeste hus, det nye bibliotek. Hun vil læse videre til bygningskonstruktør.

Fakta om EuroSkills:
Afholdes 25.- 29. september 2018 i Budapest.
Ca. 450 unge håndværkere fra 26 europæiske lande vil konkurrere indenfor 42 forskellige fag/erhvervsuddannelser.
Arrangøren forventer, at EuroSkills vil blive besøgt af mere end 100.000 gæster i løbet af de tre konkurrencedage.
Det danske hold består af 12 unge, der med support fra en erfaren teamleder og tidligere Skills-verdensmester, stiller op i følgende fag:

1. Flisemurer (Aalborg)
2. Murer (Herning)
3. Møbelsnedker (Kbh.)
4. Bygningssnedker (Kbh.)
5. Gulvlægger (Silkeborg/Viborg)
6. Anlægsgartner – 2 deltagere (Horsens hhv. Odense)
7. Landbrugsmaskinmekaniker (Thy)
8. Receptionist (Aarhus/Aalborg)
9. Bager (Herning)
10. Bygningsstruktør – 2 deltagere (Vejen/Rødekro)

Dertil kommer 10 danske dommere, der indgår i de dommerteams, der skal vurdere konkurrencedeltagerne. Endvidere kommer der ca. 200 danske gæster til Budapest. Det er familie til konkurrencedeltagerne og repræsentanter fra de virksomheder og brancher, som har deltagere i EuroSkills.

SkillsDenmark er en nonprofit-organisation støttet af Undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter, faglige udvalg, erhvervsskoler, fonde og virksomheder. Formålet er at fremme det gode håndværk og fokus på erhvervsuddannelserne gennem konkurrencerne DM i Skills, EuroSkills og WorldSkills.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14