23948sdkhjf

Nordjyder jubler over håndværkerfradraget

Håndværkerfradraget er et hit – og allermest i Nordjylland. Det fremgår af en ny statistik fra Skatteministeriet som vise hvordan boligjobordningen, som håndværker- og servicefradraget kaldes, er blevet brugt de seneste to år. Dansk Byggeri hæfter sig ved, at tallene gennemhuller de myter, der har været om det populære fradrag.

- Gennem hele boligjobordningens levetid har nordjyderne været mest vilde med at bruge håndværkerfradraget. Dermed hamres en solid pæl gennem den myte, der har floreret i den politiske debat om, at det primært er et fradrag for de såkaldt ”rige” nord for København, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Sidste år benyttede 10,8 procent af de skattepligtige nordjyder håndværkerfradraget, mens landsgennemsnittet var 9,3 procent. Næstmest populært var fradraget i Syddanmark, hvor 10,2 procent af de skattepligtige benyttede det.

Og lige som i de foregående år var det sidste år borgere i Region Hovedstaden, der relativt brugte fradraget mindst. Her blev det benyttet af otte procent af de skattepligtige.

Halvdelen af brugerne tjener under 29.000 kr.
Ser man på indkomstfordelingen i Skatteministeriets nye tal, har grupperne med de højeste indkomster ganske vist procentvis den største tilbøjelighed til at trække håndværker- eller serviceudgifter fra på selvangivelsen.
- Men da det er en ganske lille gruppe ud af Danmarks samlede antal indbyggere, drejer det sig antalsmæssigt om relativt få personer, siger Bo Sandberg.

I 2016 og 2017 havde hhv. 78 og 77 procent af håndværkerfradragets brugere en årlig personlig indkomst under 500.000 kr. Og lige knap halvdelen havde sidste år tjente under 350.000 kr. om året.
- Dermed havde halvdelen af de 437.000 danskere, der brugte ordningen sidste år, en indtægt på 29.000 kroner eller derunder om måneden. Så håndværkerfradraget må siges at være bredt forankret i hele befolkningen, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Dansk Byggeri glæder sig over, at der med finansloven for i år er blevet skabt politisk ro omkring håndværkerfradraget.
- Både forbrugere og virksomheder ved nu, hvad de kan regne med. Det giver ro for særligt de små virksomheder til fx at ansætte lærlinge - og for forbrugere, der skal planlægge en energirenovering af boligen, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094