23948sdkhjf

Varmen øger sommerhusejernes renoverings-lyst

3byggetilbud.dk har modtaget 28 pct. flere henvendelser om renovering i sommerhus
En ny træterrasse, opsætning af varmepumpe, etablering af udendørsbruser eller maling af facaden er blot nogle af de opgaver i sommerhuse, som 3byggetilbud.dk modtager i disse dage.

Portalen, der formidler bygge- og renoveringsopgaver mellem håndværkere og boligejere, melder om en vækst på 28 pct. i opgaver, der skal udføres i sommerhuse, når første halvår af 2018 sammenlignes med samme periode i 2017.

- Vi har en klar fornemmelse af, at danskerne udnytter det varme og solrige vejr til at holde ferien i Danmark. De penge, der måske var øremærket en udlandsrejse, bliver i stedet investeret i sommerhuset, fortæller kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk Maria Carlsen.

Det varme vejr manifesterer sig i en bred vifte af opgaver, som portalen modtager. Alt fra maling af facader til opsætning af varmepumper eller kloakering er efterspurgt. Og mange bygherrer ønsker at få udført arbejdet med kort frist.

- Der er rigtig mange, der synes, at det er en god idé at få opgaverne udført allerede her i sommerferien. Mange af vores håndværkere har dog i forvejen travlt og skal også have tid til at holde lidt sommerferie selv. Derfor er det en god idé at være ude i god tid, hvis man gerne vil have tre tilbud på opgaven, siger Maria Carlsen.

Flere sommerhussalg
Hos 3byggetilbud.dk mener man også, at de mange sommerhusopgaver kan skyldes et boom i sommerhussalgene. Den 1. maj i år blev det nemlig billigere at låne til at købe fritidsboligen, og det har medført mere aktivitet på sommerhusmarkedet.

- Når boliger skifter hænder, er der ofte også renovering involveret. Vi kan se, at nogle af de sommerhusopgaver, vi modtager, også skyldes, at der er nogle, der har investeret i et nyt sommerhus - og i den forbindelse istandsætter sommerhuset, tilføjer kommunikationschef Maria Carlsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078