23948sdkhjf

Akku-loddekolbe har styr på temperaturen

Milwaukee udvider M12-programmet med en mobil loddekolbe
Der kan godt være en hel del frustrationer, når der skal kvalitetsloddes. Det handler for eksempel om ukontrolleret temperatur, lang opvarmningstid og begrænset mobilitet.
Disse frustrationer har Milwaukee forsøgt at eliminere med akku-loddekolben M12 SI ved at fokusere på at kombinere effektiviteten og temperaturstyringen fra mere avancerede stationære loddestationer med mobiliteten fra butan.

- Vi har udnyttet vores M12-teknologi til at udvikle en loddeløsning, som løser frustrationerne med det nuværende værktøj og sikrer bedre produktivitet for brugerne, uanset opgaven, siger Tobias.
Den nye M12 SI varmes hurtigt op og når sin driftstemperatur på 20-30 sekunder – det giver mindst mulig stilstandstid mellem opgaverne.
Redlink-Plus-elektronikken overvåger temperaturen i spidsen under de krævende opgaver og beskytter dermed mod overophedning og skader på ledningerne. En varmeindikator viser brugeren, hvornår værktøjet er klar til brug og sikkert at opbevare. Når loddekolben tændes, blinker status-LED'en grønt for at vise, at loddekolben varmes op. Når værktøjet har nået loddetemperaturen, lyser lampen konstant grønt. Spidsens temperatur stiger fortsat, indtil den når maks.- temperaturen (400 grader C).

Når opgaven er udført, og loddekolben slukkes, lyser LED'en rødt, indtil værktøjet er nede på en temperatur, hvor det kan sættes til opbevaring. Med vinkelbart hoved kan brugeren desuden tilpasse
værktøjet optimalt efter opgaven.

Artiklen er en del af temaet Værktøjstest.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.25