23948sdkhjf

Nye tal: Dansk Boligbyg slår regnskabsrekorden

Både omsætning og overskud er højere end nogensinde hos Horsens-entreprenøren

Efter i nogle år at have ligget stabilt omkring de 700 mio. kr. har omsætningen fået et gevaldigt løft hos Dansk Boligbyg.

Hele 923 mio. kr. har Horsens-virksomheden omsat for i 2016/17, og det er mere end forventet. Indtjeningen stiger til gengæld ikke i samme takt, om end resultatet før skat på 27,1 mio. kr. også er det hidtil bedste.

At indtjeningen stiger mere beskedent, skyldes blandt andet, at der i årets løb er ansat en del nye medarbejdere til kommende opgaver:

- Og samtidig har vi påbegyndt en investering og implementering af digitale værktøjer, som på sigt skal give større sikkerhed og ensartethed i projektstyringen og derved minimere vores usikkerhed og risiko, skriver Dansk Boligbyg i sin årsrapport, hvor resultatet betegnes som meget tilfredsstillende.

Ledelsen har netop søsat ”Strategi mod 2022” og vil i de kommende år arbejde for at sikre kontrolleret vækst og forbedret indtjening.

I 2018/19 forventer Dansk Boligbyg en omsætning på 1,3 mia. kr. og et resultat i niveauet 35-39 mio. kr.

Dansk Boligbyg A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Nettoomsætning 923,8 688,3
Resultat af primær drift 27,2 24,5
Resultat før skat 27,1 25,5
Årets resultat 21,3 19,8
Overskudsgrad 2,9 3,5
Egenkapital 71,9 65,7
Antal ansatte 67 55
Regnskabsåret dækker perioden 1. april-31. marts.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093