La Carta byg: Digitalisering lander på bundlinjen
Renoveringer af køkkener og badeværelser og digitalisering trækker væksten hos Årets Entreprenør
- Det er helt afgørende for os, at vi har sjælen med i det arbejde vi udfører for vores kunder – så hellere sige nej. Vi lever efter devisen om, at kunden altid har ret. Vi går simpelthen ikke på kompromis og sørger altid for at afstemme forventninger. Bl.a. derfor får vi gode anbefalinger og er kåret til Årets Entreprenør, siger John Friberg, indehaver a La Carta Byg.
La Carta Byg beskæftiger i dag 22 medarbejdere, herunder murere, tømrere, blikkenslagere og malere. Virksomheden har gennem de senere år drejet forretningen fra tagrenoveringer og tilbygninger henimod køkkener, bad og indvendig vedligeholdelse og renovering.
- Vi har helt bevidst specialiseret os inden for køkkener, bad og alt det indvendige. Der er en god synergi til vores køkkenforretning La Carta Køkken i Glostrup, hvor vi har agenturet i Danmark. Ved at holde os til det indvendige er vi samtidig også mindre sårbare over for det danske klima, forklarer John Friberg
Ifølge John Friberg kunne La Carta Byg have vækstet det dobbelte, ved ikke at sige nej til opgaver. Men La Carta skal ikke vækst sig ihjel og derfor er det en kontrolleret vækst, hvor opgaverne bliver nøje udvalgt. John Friberg forventer i 2018 en vækst på ca. 20 procent.
- Det handler også om at bevare kulturen i virksomheden. Dygtige og professionelle folk er guld værd, så dem værner vi meget om, og vi har ikke haft en medarbejder, der selv har sagt op siden 2001 forklarer John Friberg.
Lander på bundlinjen
Som i mange andre virksomheder i byggebranchen, så har digitale værktøjer også gjort sit indtog hos La Carta Byg. Det webbaserede time- sagsstyringsystem Ordrestyring.dk, der er direkte forbundet til regnskabsprogrammet e-conomic, har digitaliseret og automatiseret alt det administrative, så der også løbende nu er overblik over hver enkelt sag.
- Vi har samlet alt i Ordrestyring.dk som nu er omdrejningspunkt for hele vores forretningsgang – ordrer, tilbud, fakturering, sagsstyring, dokumentation mv. Alt er automatiseret og det giver os et langt bedre overblik, så vi undgår fejl, siger John Friberg.
John Friberg peger bl.a. også på, at La Carta Byg har opnået store tidsbesparelser og effektiviseringsgevinster på grund af automatiserede arbejdsgange – bl.a. overføres timer og materialer fra svendenes sager løbende til fakturaer.
Det betyder, at man hele tiden kan følge sagerne tæt og derved bevare det økonomiske overblik på sagerne. Også svindet i virksomheden er reduceret siden indførelsen af Ordrestyring.dk.
- Det er jo også vigtigt for kunderne, at alt kører professionelt og der er styr på alle detaljer på sagerne. Det er med til at give flere tilfredse kunder og derved også mere arbejde, siger John Friberg.
Indtil nu har det kun været VVS montørerne, der via deres iPads og iPhones har været koblet op på Ordrestyring.dk. men det udvider La Carta Byg nu til også at omfatte murere, malere og tømrere.
Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.