23948sdkhjf

Ny IT-strategi gir’ pote hos entreprenørfirma

Nyt projektstyringssystem giver bedre overblik og sparer adskillige arbejdstimer
Som et led i en ny IT-strategi og i forbindelse med større tilgang af opgaver har hoved- og totalentreprenøren Dansk Boligbyg A/S valgt at investere i et nyt projektstyringssystem. Og allerede nu har administrationen og medarbejderne sparet adskillige arbejdstimer og fået bedre overblik over byggesagerne i et marked, hvor firmaet har tiltagende opgavemængde.

- Hvis ikke man er på forkant og investerer i de muligheder, digitaliseringen giver, så risikerer man, at konkurrenterne får et forspring. Vi har derfor igangsat en digitaliseringsproces med implementering af en ny IT-strategi med nye værktøjer og systemer, der skal sikre smidigere arbejdsgange samt gøre det lettere for os at få overblik over økonomien i de enkelte byggeopgaver, siger Anton Nørgaard, der er adm. direktør i Dansk Boligbyg.

Overgangen til nye systemer er sjældent velset hos medarbejdere. Ifølge Anton Nørgaard var det imidlertid ikke tilfældet hos Dansk Boligbyg, da medarbejderne bl.a. havde erkendt, at deres projektstyringssystem var alt for tungt. Første led i den nye IT-strategi har derfor været et nyt projektstyringssystem, der skal strømline arbejdsgange og give bedre overblik over økonomien i alle igangværende byggesager.
- Vi valgte CHISA Project som projektstyringssystem, fordi det var nemt for os at gå i gang med. Implementeringen er gået over al forventning og har gjort den digitale omstilling mere overskuelig for alle. Det har været en nem proces, hvor den løbende sparring med folkene bag CHISA har elimineret misforståelser og sikret, at alle folk var kørende på systemet med det samme, fremhæver Anton Nørgaard.

Betydeligt løft af administrationsgangene
Administrationschef i Dansk Boligbyg Susie Nielsen er især glad for det løft, CHISA Project har givet omkring administration og indrapportering af byggeprojekterne.

- Vi har fået en større ensartethed i byggesagerne. Førhen sad vi med forskellige udgaver af Excel-ark. Det var ikke særligt hensigtsmæssigt, når man sammenligner med CHISA Project. Nu har vi fået en rigtig god fælles struktur og kan samtidig følge økonomien i vores byggesager i realtid, fortæller Susie Nielsen og fremhæver, at både bogholderiet, administrationen og de enkelte medarbejdere sparer mange timer, når de månedlige indrapporteringer skal klares.

Et system fra branchefolk
Idéen til CHISA Project kommer fra den tidligere entreprenør og administrerende direktør af CHISA A/S John Theisen, der ofte fandt manglende indsigt og struktur i styringen og afrapporteringen af byggesager frustrerende.

- CHISA Project er ideelt til bygningsentreprenører, der ønsker at afprøve et lettilgængeligt IT-system. Vi har nemlig gjort implementeringen fleksibel, så systemet ”taler” med alle økonomisystemer og kan indføres successivt, i takt med at organisationen opstarter nye projekter, fortæller John Theisen.

Netop indsigten i entreprenørbranchen var en af de afgørende faktorer for Dansk Boligbyg, da de skulle vælge nyt projektstyringssystem.

- Det er det første projektstyringssystem, der har tiltalt mig. Bl.a. fordi systemet er bygget op om samme tankesæt, som vi arbejder efter. Det mærkes tydeligt, at John, der har udviklet det, kommer fra branchen og ved, hvilke udfordringer man som entreprenør står med i hverdagen, fortæller Anton Nørgaard, der forventer at se den fulde effekt af CHISA Project efter et-to års tid.

Artiklen er en del af temaet IT-værktøj.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078