23948sdkhjf

Multiform skal levere køkkener til eksklusive byhuse på privat ø

Luksusbyhuse får ægte klassiker-køkkener

Køkkenfirmaet Multiform har fokus på storbyerne, hvor der i disse år bliver bygget meget og eksklusivt.

Derfor passer en ny ordre på køkkener og garderober til 43 luksusbyhuse perfekt ind i Multiforms visioner.

Byhusene ligger på den 7.000 kvadratmeter store private ø Sivholm i Københavns Sydhavn. Husene varierer i størrelse, men vil alle have private træterrasser helt ned til kanalen og egen, privat badebro ned til havnevandet.

Indehaveren af Multiform i Lyngby og Multiform Copenhagen, Lene Halse Hornemann, er rigtig godt tilfreds med den nye ordre, som hun sammen med sine indretningsarkitekter har arbejdet længe og intenst på.

Hun peger på, at det har været vigtigt for alle parter, at køkkenet i husene på Sivholm kan noget særligt. 

Husene bliver derfor indrettet med en ægte klassiker: Køkkenø i Multiforms Form 1 serie, som grundlagde virksomhedens succes tilbage i starten af 80’erne.

Køkkenøen bliver udført i mørkegråt træ og med marmorbordplade. Alle skuffer bliver håndlavede og fingertappede i massiv ahorn. 

- Vi oplever flere og flere eksklusive byggerier i København, hvor kun det bedste er godt nok - ligesom på Sivholm. Det har været en fornøjelse at indrette byhusene i tæt samarbejde med udvikleren af bebyggelsen, NPV, siger Lene Halse Hornemann.

Prisen for husene på Sivholm starter ved 10 millioner kroner og skal stå klar til indflytning ultimo 2019.

td

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093