23948sdkhjf

Få en bid af altan-markedet

Nyt altanpartner-koncept skal give især mindre entreprenørvirksomheder lettere adgang til altan-markedet
Et nyt partnerskab har set dagens lys i byggebranchen. Det går under navnet Altanpartner og lanceres af altanleverandøren Windoor Danmark, som er en del af koncernen WinGroup AG.
- Altanpartner er et koncept, hvor vi leverer vores åbne altaner til en række kompetente partnere, som står for montage og kontakt til slutkunden, fortæller Michael Jensen, salgs- og markedschef i Windoor Danmark, der leverer altanerne som færdige byggesæt - lige til at montere.

Partnerskabet giver gode muligheder for mindre virksomheder, som ønsker at udvide forretningen. Samtidig gavner det slutkunden, når det kommer til prisniveauet, lyder det videre.

- Der er ingen tvivl om, at altanmarkedet er præget af få, men store spillere. Vi vil gerne give de mindre entreprenørvirksomheder mulighed for også at komme ind på markedet. Derudover er konceptet fordelagtigt for slutkunden, som kan drage nytte af attraktive, konkurrencedygtige priser.

Partnere skal på skolebænken
Samtlige Windoor-produkter er grundigt beregnet og godkendt af eksterne rådgivende ingeniører, mens alle stålkonstruktioner er CE-mærket.
- Derfor er det også alfa og omega, at Altanpartnerne har den nødvendige viden og kan udføre en 100 pct. sikker altanmontage. For at sikre det, tilrettelægger vi et uddannelsesforløb som en del af opstartsfasen, hvor både teori og praksis er på skemaet. Forløbet planlægges individuelt, så vi sikrer, at alle har de rette kompetencer.

Efter Altanpartnerne har været på skolebænken, står den på løbende support og sparring.

- Vi tilbyder eksempelvis teknisk support, når ansøgningen om byggetilladelse skal udarbejdes. Det er vigtigt for os opbygge gensidige partnerskaber – både fagligt, men også socialt mellem Altanpartnere og vores medarbejdere, siger Michael Jensen.

Lokale Altanpartnere
En væsentlig del af Altanpartner-konceptet er også, at slutkunden kan gøre brug af en lokal altanmontør.
- Det geografiske udsnit af partnere skal være bredt. Vi vil gerne – så vidt muligt – kunne tilbyde slutkunden et samarbejde med en fra lokalområdet, forklarer Michael Jensen.

- Derudover er det vigtigt, at man som Altanpartner er serviceminded og kan sit kram. Man skal helst kunne favne over flere fagligheder, så man også kan løse andre byggerelaterede opgaver.

Indtil videre har syv entreprenører meldt sig under fanerne som Altanpartnere. Håbet er at nå en samlet mængde på omtrent det dobbelte, så både kapaciteten og den geografiske dækning er stor.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07